Verden

Internettet gør grin med ham: Donald Trump reduceret til Elon Musks barnepige

Mange har lagt mærke til, at Musk og hans søn ofte ses i Det Hvide Hus.

Internettet gør grin med ham: Donald Trump reduceret til Elon Musks barnepige
Foto: The White House, Public domain, via Wikimedia Commons

Donald Trump har aldrig været bleg for at sætte sig selv i centrum, men nye billeder får folk til at spørge, om han stadig er den, der reelt har magten.

På de seneste billeder fra Det Hvide Hus ses den 78-årige præsident ikke i en storslået, magtfuld positur, men i stedet i rollen som babysitter for Elon Musks fireårige søn, X Æ A-12, bedre kendt som Lil X.

Et ‘glad’ billede

Billederne, der viser Trump gå ved siden af barnet og hjælpe ham op ad trappen til Marine One, har sendt internettet i brand.

Musk, som delte et af billederne med teksten “That’s a happy picture”, fik hurtigt respons fra brugere, der mente, at magtbalancen i Det Hvide Hus er helt skæv.

En bruger skrev:

“En brugtbilsælger har gjort USA’s præsident til barnepige. Amerika er ikke et rigtigt sted, mand.” En anden tilføjede tørt: “Trump har endelig fået et rigtigt job: Lil X’s nanny.”

Trump tænder af på journalist: “Du ved ikke, hvad der foregår”

Læs også: Trump tænder af på journalist: “Du ved ikke, hvad der foregår”

“Bor han der nu?”

Mange har lagt mærke til, at Musk og hans søn ofte ses i Det Hvide Hus.

Siden Trump udpegede Musk til leder af det kontroversielle Department of Government Efficiency (DOGE), har Lil X været en fast del af kulissen i præsidentens residens.

Det har fået nogle til at spekulere i, om barnet simpelthen er flyttet ind.

En bruger spurgte direkte: “Bor han der nu?” Hvorefter en anden tørt svarede: “Selvfølgelig gør han det, han er jo den rigtige præsident.”

Andre bemærkede, at mens Trump gik bag Musk og hans rådgivere, fulgte han lydigt efter med Lil X i hånden.

“Interessant at se Musk gå forrest, mens Trump følger bagved og holder øje med barnet. Det siger meget om magtforholdet i den… familie/forretningsrelation.”

Uanset hvad den egentlige dynamik mellem Trump og Musk er, så har billederne sat gang i debatten. Er det Musk, der trækker i trådene, mens Trump blot udfører de mere “håndgribelige” opgaver?

Café går viralt: Giver rabat til kunder, der kan klemme sig igennem “slankeporte”

Læs også: Café går viralt: Giver rabat til kunder, der kan klemme sig igennem “slankeporte”

130 udenlandske studerende i USA sagsøger Trump efter visum-kaos

Læs også: 130 udenlandske studerende i USA sagsøger Trump efter visum-kaos