14: Drunk Baby
Drunk baby dukkede op på hjemmesiden Reddit i juni 2012, Reddit er en af de helt store sider til virkelig at sætte skub i billeder og skabe memes. Et billede af en lille baby, der ser lidt søvnig ud, og som helt tilfældigt har en øl stående ved bordet, har skabt et hav af sjove billedtekster. Klø på bette mand, du skal nok blive til noget stort!
13: Stahp!
Stahp-memen er et tegneserie setup med 4 billeder. De følger alle den samme dialog, hvor brugeren derfor finder billeder der passer til situationen. Stahp er en fonetisk udtale af ordet Stop og tjaa.. det er okay sjovt.
12: Go home, you are drunk.
Denne meme, er gennem 2012 blevet brugt om billeder der viser ting, der er meget uregelmæssige. Som for eksempel en snegle der kravler rundt i cirkler…
11: Overly manly man
Overmandig mand. Der skal ikke meget forklaring til det her. En mand i bar overkrop med en ordentlig skovsnegl, er figur for generaliserende fordomme og udtalelser om ting som farver, mad, drinks mm. Overly manly man, er ligesom andre, startet med massiv eksponering på Reddit.
10: Skeptical third world kid
Skeptisk lille afrikaner dreng. Billedet bliver brugt til at stille store spørgsmål tegn ved folk der klager over såkaldte "first world problems" og er en meget effektiv måde at understrege når nogen brokker sig unødvendigt.
9: Overly Attached Girlfriend
Hende her startede sin karriere på Youtube. Med en Justin Bieber "fanvideo", hvor hun sang noget af teksten fra nummeret girlfriend, og fremstod meget besidderisk og lidt crazy. Det kastede så afsindig mange tekstede billeder af med hendes karakteristiske ansigtsudtryk, at hun i efteråret blev betalt for at lave en videoreklame for Samsung.
Overly attached girlfriend – the beginning.
http://youtu.be/Yh0AhrY9GjA
8: Not impressed
McKayla Maroney er måske den OL atlet, der er løbet med allermest omtale på internettet. Da hun sprang var det næsten perfekt, men hun landede forkert, og istedet for en guldmedalje, blev hun belønnet med sølv. I et "heldigt" øjeblik har en fotograf fanget, det nu ikoniske ansigtsudtryk, hvor hun ikke ser den mindste smule tilfreds ud med sin OL-medalje. Husk at smile til kameraet.
7: Bane
2012 har også været Banes år. Bane er den store badguy i den episke afslutning på Batman trilogien, han havde en helvedes masse one-liners, en sjov maske og en underlig stemme, disse ting tilsammen har skabt en masse sjove billeder overalt på internettet, allround badguy.
6: Awkward Penguin
Akavet, kluntet, kejtet, kavt… Kært barn har mange navne i år har pingvinen for alvor gjort sit indtog som akavet dyr nummer 1. Det går fjollet, kan ikke flyve og har en underlig størrelse, og så er den blevet talsmand for pinlige situationer verden over.
5. Kony 2012
Kony kampagnen var en rigtig storm i et glas vand, tilbage i foråret. Meningen var at samle midler ind til at overrumple og arrestere Uganda diktatoren Joseph Kony, der muligvis benytter sig af børnemilitær og forfærdelige metoder. Youtube filmen der kørte kampagnen var af Hollywood kvalitet og spillede rigtig meget på følelser. Der blev dog hurtig tvivl om hvor mange af midlerne der egentlig gik til et godt formål og hvor mange der blev ædt op af administration i NGOen Invisible Children. Om man støtter formålet eller ej, så skabte kampagnen ihvertfald enorm opmærksomhed. Bagmanden bag invisible children, var dog senere på året involveret i nogle uheldige episoder med druk, og i en brandert stod han og dansede næsten nøgen på gaderne i San Diego (heraf udtrykket, "jackin' it in San Diego).
4: Call me maybe
Den smukke Carly Rae Jepsen, slog for alvor igennem i sommers med verdenshittet "Call me maybe".
Ud over at være irriterende catchy, har sætningen "Hey I just met you, and this is crazy – so here's my number. So call me maybe" nok slået rekorder for at være årets flittigst brugte pick-up line. Undertegnede har selv observeret tilfælde hvor sætningen og et telefonnummer er blevet skrevet ned på en serviet, post-it mm. og givet videre til en udvalgt person – lortet virker.
3. Ridiculous Photogenic Guy
Zeddie Little blev nærmest verdenskendt uden at have den fjerneste idé om det. En fotograf uploadede omkring 100 fotos fra et løb i South Caroline, hvor der på et af billederne var en mand, der så så fotoglad ud at han blev døbt "ridiculous photogenic guy", dette billede blev uploadet på flickr i april, hvor det fik over 40.000 op-stemmer.
2: Somebody that I used to know
Gotye har i 2012 opnået utrolig popularitet med nummeret. Jeg og mange andre opdagede oprindelig nummeret i en cover-version af "youtube-gruppen" Walk Off the edge of the Earth, der spillede nummeret 5 mand, på EN guitar. Den virale interesse skød det originale nummer godt op på hitlisterne. Senere på året dukkede flere parodiudgaver op, en af de bedste af disse var: "The Star Wars that I used to know" Der parodierer Anakin Skywalker/Darth Vader og George Lucas i en intim duet.
Somebody that I used to know.
http://youtu.be/go2zu0DoALs
1: Gangnam Style
Meget introduktion behøves ikke. PSY har ødelagt internettet det sidste halve år, og den 21. december 2012, den dag Maya-indianerne havde forudset at jorden ville gå under, ramte Gangnam Style over 1.000.000.000 visninger på Youtube. Det er helt afsindigt og slår alle rekorder, og dette er sket på bare 5 måneder. PSY er nu verdensstjerne, og det bliver spændt at se hvad han vil gøre med sin popularitet fremover.
Videoen har afkastet så mange parodier at man skulle tro det var løgn. Bar hop på youtube, du kan ikke undgå det, og som afslutning på artiklen kan du ta et kig på youtube-året i rewind, i videoen herunder.
Youtube Rewind Style 2012
http://youtu.be/iCkYw3cRwLo
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: