Drinkopskrifter
International Gin & Tonic dag
Der er masser af uoficielle internationale mærkedage. Dette er en af dem man bliver fuld af.
Gin & Tonic er en rigtig gentlemandrik og nu er der åbenbart en international-i dag må jeg drikke gin og tonic-dag!
Gin & Tonic er en klassisk drink, der kom til verden ved et tilfælde i Indien tilbage i 1800-tallet. Det var soldater i det britiske Ostindiske kompagni, der daglig drak kininbaseret tonic for at forebygge malaria. For at gøre drikken lidt mere lækker hældte de et strejf gin i. Dermed var Gin & Tonic blevet skabt.
Drinksnydere med en sød tand vil vide, at Gin & Lemon også er et godt alternativ, men her får du opskriften på en straight up, traditionel Gin & Tonic:
Traditionel Gin & Tonic
6 cl Hendrick’s Gin
12 cl Fever Tree Tonic
To skiver agurk
Hæld Hendrick’s Gin i et highball glas med knust is. Tilføj tonic og rør en smule. Pynt med agurkeskiver.
Jeg kan ikke fordrage gin!
Hvis du har grumme erindringer om smagen af gin, er det som så meget andet, måske fordi du er endt i en af de billigste alternativer – og indrømmet, så er det bestemt ikke meget ved!
Her op til fyraften blander vi med Hendricks Gin, en premium gin, der i modsætning til almindelige gin er destilleret i Skotland og i små partier. Kun Hendrick's er lavet med infusioner af agurk og rosenblade, der skaber en herligt forfriskende gin med en sødmefyldt aroma.