Film

Instruktør om UFO-dokumentar: ‘Jeg er rystet’

Dokumentaren afslører påstande om et årtier langt projekt med at reverse-engineere teknologi fra styrtede rumskibe.

Instruktør om UFO-dokumentar: ‘Jeg er rystet’
Foto: Stanisław Kowalczewski, Public domain, via Wikimedia Commons

Hvis du nogensinde har set Close Encounters of the Third Kind eller E.T. og tænkt, at det hele virkede lidt for hyggeligt, så er Dan Farahs nye dokumentar, The Age of Disclosure, noget for dig.

Her er der ingen nuttede rumvæsner med lange fingre, der ringer hjem.

34 højtstående folk

I stedet får vi 1 time og 49 minutter med dystre advarsler fra 34 højtstående embedsmænd, militærfolk og efterretningsagenter.

De deler en 80-år gammel hemmelighed, om at ikke-menneskelig intelligens måske snart bryder ud i fuldt dagslys.

Og nej, det er ikke bare en flok dudes med sølvpapirshatte.

Vi taler tidligere forsvarsministre, efterretningsofficerer og selveste Marco Rubio, der indrømmer, at emnet “holder mig vågen om natten”.

En tophemmelig våbenkapløb – med UFO’er

Dokumentaren afslører påstande om et årtier langt projekt med at reverse-engineere teknologi fra styrtede rumskibe.

Det lyder som noget fra en lavbudget sci-fi film, men ifølge Farah er det virkelighed.

Og hvis det ikke allerede lyder nok som plottet fra Independence Day, så smid lige et tophemmeligt våbenkapløb med Rusland og Kina oveni.

For ifølge kilderne i filmen forsøger verdens stormagter at blive de første til at få fat i den rumteknologi, der måske kan ændre hele magtbalancen på jorden.

Farah forklare:

“Disse ukendte trusler kunne i princippet ødelægge vores måde at leve på for evigt. Tingene kunne blive virkelig slemme, virkelig hurtigt.”

“Jeg har set ikke-menneskelige fartøjer”

Det lyder som en dårlig replik fra en B-film, men det er faktisk hvad Jay Stratton, tidligere direktør for den amerikanske regerings Unidentified Aerial Phenomena Task Force, fortæller i dokumentaren.

Med andre ord: Ikke-menneskelige væsner har muligvis været her, og vores regeringer har spillet men in black i 80 år.

Og selvom det hele kunne virke som lidt af et Hollywood-stunt, så er filmens bagmænd ikke hvem som helst.

Hemmeligt arbejde

Dan Farah, der også producerede Spielbergs Ready Player One, arbejdede i hemmelighed på dokumentaren i over to et halvt år.

Du tænker måske ‘hvorfor så meget hemmelighedskræmmeri?’ Fordi, som han siger:

“Der er mange mennesker, der ville prøve at stoppe denne film, hvis de fik chancen.”

Selvom dokumentaren endnu mangler en officiel distributør, skal den have premiere på South by Southwest Film Festival den 9. marts.

Traileren alene har allerede fået 18 millioner visninger, hvilket viser, at vi er mange, der har en lille konspirationsteoretiker gemt i maven.