Gaming

Insomniac afslører Marvels Spider-Man 2 og Wolverine

PlayStation har godt fat i Marvel’s populære helte

Insomniac afslører Marvels Spider-Man 2 og Wolverine
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 10. september 2021

Under PlayStations showcase for kommende spil – med fokus på PlayStation 5, dukkede to fantastiske overraskelser op – blandt flere. 

PlayStation-udviklerne Insomniac Games, der blandt andet står bag det ekstremt roste Spider-Man-spil fra 2018, Spider-Man: Miles Morales og Ratchet & Clank, kunne nemlig præsentere både Spider-Man 2 og Wolverine – som to særstående single-playerspil. 

Spider-Man 2

Marvel's Spider-Man 2 udvikles dedikeret til PlayStation 5, og meget lidt blev afsløret omkring gameplayet i afsløringsvideoen – dog er det tydeligt at både Peter Parker og Miles Morales genoptager rollerne som deres respektive Spider-Men – mens der også antydes, at det muligvis bliver muligt at spille som Venom. 
Spider-Man 2 til PS5 har fået et udgivelsesvindue, der hedder 2023.

 

Marvel’s Wolverine

Kort efter kunne Insomniac også annoncere endnu et Marvel-baseret spil, via en meget kort teaser-trailer, der introducerer Logan aka Wolverine – et spil, som lyder til også at blive en single-player fortælling.

Wolverine-spillet fra Insomniac har endnu ikke fået en udgivelsesdato, men hvis studiet kan have samme held med Wolverine, som de har med Spider-Man, er der gode ting i vente!

Har du oplevet GTP? Når spillets verden smelter sammen med virkeligheden

Læs også: Har du oplevet GTP? Når spillets verden smelter sammen med virkeligheden

Fans raser over MrBeast-event til 7.000 kr: Vil have pengene tilbage

Læs også: Fans raser over MrBeast-event til 7.000 kr: Vil have pengene tilbage