Under anden verdenskrig bliver en gruppe amerikanske soldater af jødisk herkomst, sat til at udryde nazister i det tysk besatte Frankrig.
De bliver kaldt ‘Inglourious Basterds’ og er frygtet af nazisterne for deres barbariske henrettelses metoder.
Gruppen ledes af Lt. Aldo Raine, der spilles af en veloplagt Brad Pitt og han er alt andet end et ædelt menneske.
Aldo får til opgave at samle de hårdkogte Basterds, hvor hver især skal dræbe nazister og skaffe ham 100 Nazi-skalpe, inden krigen er omme og det er et løfte de gør alt for at holde.
Samtidig i en lille landsby i Frankrig, er den tyske Oberst Hans Landa (Christoph Waltz) i færd med et rutine tjek hos en lokal bondemand. Nazisterne har fået et nys om at han skjuler en jødisk familie og det er Landas opgave, at finde frem til om det er sandt.
Dette er filmens åbningsscene og uden sammenligning filmens bedste scene.
Den er så nervepirrende intens og spændings opbyggende, at det næsten ikke er til at holde ud.
Christoph Waltz er intet mindre end fremragende som Hans Landa.
Han er så modbydelig på en nazi-pervers måde, at han giver dig myrekryb, hver gang man ser ham og så stjæler samtlige scener, han er med i.
3 år senere møder vi den unge, smukke Shosanna.
Hun ejer en gammel biograf i en lille fransk by.
En dag møder hun den tysk soldat, Fredrick, der bliver meget betaget af hende. Han viser sig at være en tysk krigshelt og da der netop er blevet lavet en film om hans liv, som han selv spiller hovedrollen i, får han den gode idé at afholde gallapremieren, for alle Nazisternes overhoveder, i Shosannas biograf.
Men hvad Fredrick ikke ved er, at Shosanna gemmer på en hemmelighed og hun ser gallapremieren som sin chance, for at udføre et blodigt hævntogt.
Denne gallapremiere får bastarderne også nys om og iværksætter deres egen plan til at myrde Hitler og de andre højtstående Nazister, der deltager ved arrengementet.
Men Oberst Landa står for sikkerheden ved premieren og han er ikke en mand, man sådan løber om hjørner med.
Med en instruktør i Quentin Tarantinos kaliber, kan man godt tillade sig at forvente noget ekstra af hans film. Det leverer han desværre ikke i denne omgang. Der er ellers lagt op til en film á la klassikere som ‘Kellys helte’, "The Dirty Dozen" og ‘Ørneborgen’, men de højder når ‘Inglourious Basterds’ desværre aldrig.
Det er en meget dialog tung film, hvor hver scene langsomt bliver bygget op i suspense og dette gør filmens form, ret stakato-agtig.
Hele tiden føler man, at man skal starte forfra.
På et tidspunkt siger Brad Pitts karakter med udtalt Tennessee dialekt: ‘You probably heard we ain’t in the prisoner-takin’ bittness; we’re in the killin’ Nazi bittness. And cousin, Bittness is a-boomin’.’
Men problemet er, at man aldrig rigtig ser bastarderne i aktion. Kun i en enkelt scene.
Filmen kunne lige så godt have heddet: ‘Operation Kino’ og helt undladt ‘basterd’ delen.
Det havde det måske i virkeligheden været en stærkere film af…
Her er Quentins problem selvfølgelig så bare, at han allerede har fortalt én revenge historie, nemlig i ‘Kill Bill’ filmene.
Men det er i Shosannas historie at filmens hjerte ligger og det er her, at vi som publikum er interesseret i handlingen.
Det er første gang Tarantino prøver kræfter med et såkaldt periode piece, selvom han har udtalt at han ikke ville lave et rent periode piece, hvilket også er tydeligt at mærke, især på filmens soundtrack, der gør brug af alt fra tyske sange fra krigstiden over Ennio Morricone og op til David Bowie.
‘Inglourious Basterds’ er således et mix mellem en spagetthiwestern og en krigsfilm.
Den bliver aldrig en rendyrket genre film og der svækker den måske en smule.
Det er simpelthen som om, at filmen vil for meget. Den vil være western, krigsfilm og thriller på én gang. Den vil være seriøs og selvironisk på samme tid og den vil være et periode piece, uden at rigtig at være det. Det bliver til en underlig, ujævn sauerkraut, uden nok øl at skylle efter med.
‘Inglourious Basterds’ er ikke nogen dårlig film. Den er bare for middelmådig af en Quentin Tarantino film at være. Den har bestemt sine gyldne øjeblikke, men den trækker i langdrag og kunne snildt have været 20 minutter kortere.
Brad Pitts karakter siger på et tidspunkt:
‘You know something, Utivich. I think this just might be my masterpiece.’
‘Inglourious Basterds’ er langt fra Tarantinos mesterværk,
men vi her på Connery.dk, elsker stadig gode gamle Onkel Quentin.
Prøv for sjov at se, om du kan spotte Harvey Keitel og Samuel L. Jackson undervejs i filmen.
‘Inglourious Basterds’ har premiere den 28. august, landet over.
Drengerøvs factor: 70 %
Teknisk information:
Original titel: Inglourious Basterds
USA/Tyskland/Frankrig, 2009
Instruktør: Quentin Tarantino
Medv: Brad Pitt, Christoph Waltz, Mélanie Laurent, Eli Roth, Diane Kruger og Daniel Brühl
Genre: Action/Drama /Krig
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS/SDDS
Længde: 153 min.
Premiere dato: 28. august 2009
Bio distributør: United International Pictures