Livsstil

Indret maskulint med wallstickers

Der er ingen der siger at boligindretning og maskulinitet behøver at være to modsætninger.

Indret maskulint med wallstickers
Af Connery.dk 19. juni 2015
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede
Galleri billede Galleri billede Galleri billede

Boligindretning. Ordet smager af noget med afskallede hvide, franske møbler, eller neon og kobber-lysestager. Med andre ord, noget som kvinder bruger tid og penge på i form af abonnementer på et hav af boligblade og masser af shoppeture til indretningsbutikker.

Men sådan behøver det ikke at være. Der er ingen der siger at boligindretning og maskulinitet behøver at være to modsætninger.

I denne artikel kigger vi nærmere på, hvordan man kan indrette sig maskulint – uden at det bliver for meget – og specielt hvordan man kan bruge wallstickers til at gøre det på en nem måde. Vi har taget udgangspunkt i dem man kan finde på wallstickerland.dk – men der er efterhånden mange steder man kan købe de smarte vægdekorationer.

Fordomme om mænds boligstil

Der er to fremherskende fordomme, der kommer i spil, når man taler om mænd og deres måde at indrette en bolig på.

Den første er at mænd er totalt ligeglade. Hvis man bor sammen med en kvinde, så lader man hende 100% om at indrette hjemmet, og hvis man bor alene, bor man med tilfældige møbler i en rodet ungkarlehybel.

Den anden fordom er, at de mænd der trods alt gør en indsats for at indrette deres lejlighed eller hus alle kører den samme stil med sorte lædermøbler, krom og glasborde.

Som alle andre fordomme har disse to en flig af sandhed over sig, men også en lang række dejlige undtagelser. For selvfølgelig er der mange mænd, der går op indretningen af deres hjem og naturligvis er det ikke alle der kører Barney Stinson-stilen.

Den maskuline balance

Men det er klart en – til tider svær – balance at ramme, for læser man boligblade og indretningsblogs på nettet, så bliver det meget hurtigt meget pussenusset, sødt og feminint, så hvordan finder man den maskuline balance i indretningen, uden at kamme over i noget plat?

Første råd er at holde indretningen mere neutral. Det er lidt på samme måde som i tøjmoden, hvor kvinder har langt flere muligheder for at lade farverne og detaljerne stikke af uden at det bliver ustilet. Som mand er man nødt til at holde det hele lidt mere klassisk og stilet. Klassisk og kedeligt behøver man dog ikke at sætte lighedstegn mellem.

Jeg anbefaler at man indretter sig neutralt forstået på den måde at man starter med hvide vægge og enkle, stilrene møbler, der er af godt design, men som ikke skiller sig overdrevet meget ud. Forestil dig en lys lejlighed med hvide vægge, lyse gulve, enkle sorte eller hvide møbler, eller lyst skandinavisk træ.

 

"Men det lyder da kedeligt," indvender du måske?

Forskellen ligger i detaljen

Idéen er ikke at man skal indrette sig kedeligt, men at man skal give plads til få personlige detaljer, som kommer til at definere ens boligstil.

Disse detaljer kan være mange ting. En speciel lampe, et maleri, et tæppe eller en wallsticker.

Hvad er en wallsticker og hvad er fordelen ved dem?

En wallsticker er egentlig det navnet indikerer: et klistermærke, man kan sætte op på væggen. I praksis er det et stort stykke kraftigt vinyl, udformet som et motiv, der kan klistres på en væg uden at ødelægge tapet eller maling.

Nogen gange er et billede i en ramme ikke det man mangler. Måske har man været ude i byen og har set et vægmaleri. Den effekt det giver at have et stort og flot billede direkte på væggen, kan være det, der giver lige præcis den følelse af noget særligt og personligt, som jeg var inde på tidligere.

Men det er meget voldsomt og invasivt at male direkte på en væg. Det bliver en meget permanent løsning, som giver en masse bøvl, hvis man bliver træt af motivet eller hvis man skal flytte fra boligen.

Her er wallstickers svaret på den udfordring. Du kan få effekten af et vægmaleri, men uden at den er permanent. Wallstickers er nemme at montere og lige så nemme at pille ned igen. Det betyder at du kan ændre motiv og udtryk lige så ofte som du har lyst til.

Typer af wallstickers

Der er mange typer af wallsticker-motiver. Et af de mest brugte og efterhånden en klassiker er silhuettet af et verdenskort. Dette giver ens bolig et globalt og kosmopolitisk præg.

 

1556232

En anden type wallsticker man ser ofte – hos begge køn – er citater. Citater i indretningen er en enkel måde, at give boligindretningen sit eget præg. Der er sagt, skrevet og sunget så mange kloge, sjove og interessant ord gennem tiden, at man altid kan finde nogen der repræsenterer, hvem man er. Her er det de udødelige "You'll Never Walk Alone", som enhver Liverpool-fan ville elske at have hængende.

1556233

Og endelig kommer her et godt eksempel på en tredje kategori, der er humoristiske wallstickers.

1556238

Her finder du inspiration

Hvis du har brug for at få inspiration til, hvilke muligheder der er for at indrette maskulint med wallstickers og i det hele taget, så er der masser af gode ressourcer opå nettet.

Pinterest er et glimrende værktøj til inspiration. Du kan f.eks. se i massevis af "Man Rooms".

Der er også dette galleri over rigtige danske hjem, der har indrettet med wallstickers.

Endelig er der at utal af apps, der kan give dig inspiration. Se f.eks. her, hvis du har en Android-telefon, eller søg selv i iTunes, hvis du er Apple-bruger.

Sådan sætter du en wallsticker op

Som nævnt er det meget enkelt at montere en wallsticker på sin væg. Du kan følge denne 6-steps vejledning, eller du kan følge videoen herunder, hvis du er mere visuelt orienteret.

 

Jeg håber at du med denne artikel har fået mod på selv at indrette din lejlighed eller dit hus, og at du har fået øjnene op for at det kan være de små detaljer, der gør hele forskellen.

Er du én af vores læsere fra øst for Øresund, så kan du finde alle de samme wallstickers, vejledninger og inspiration på Wallstickerland.se.

Fra YouTube til young fashion: FirstGrades vej til at blive Danmarksmestre i merch

Læs også: Fra YouTube til young fashion: FirstGrades vej til at blive Danmarksmestre i merch

Derfor skal du pleje din græsplæne til vinter – her er hvad du skal gøre

Læs også: Derfor skal du pleje din græsplæne til vinter – her er hvad du skal gøre