Indflydelsesrig rap-playliste på Spotify får sin helt egen tv-serie
Moderne rap af fineste skuffe.
Siden 2015 har Spotifys egen playliste under navnet RapCaviar i bedste finedining-stil serveret tidens mest interessante rapnumre til øregangene.
Og nu er den populære playliste klar til at blive udvidet til en tv-serie.
Hulu har samlet op på populariteten og vil lave en original-serie, som går under navnet RapCaviar Presents.
I al sin enkelthed en serie, som kigger nærmere på moderne, nutidige hiphop og rap-kunstnere med en række interviews og nedslag i forskellige historier.
Og det er altså nogle tunge drenge, som er med til at formidle rap-kærligheden videre - blandt andet Post Malone og Tyler, The Creator.
Tjek den spritnye trailer ud herunder - serien starter på Hulu d. 30. marts, mens vi i Danmark må vente på at se, hvornår og om den lander på Disney+: