Incubus - A Crow Left of the Murder...
Endnu en lækkerbisken...?
Amerikanske Incubus smider femte album på gaden, og efter en historie med et musikalsk repertoire i konstant forandring, ser det endelig ud til bandet har fundet sit ståsted. Om drengene træder vande eller ej er sgu en smagssag. Det ændrer ikke på, at musikken sgu lyder godt. Fandeme!
Albummet lægger ud med en lussing til Mr. Bush med nummeret "Megalomaniac", og derefter serveres lytteren efter forventning, for en ordentlig mundfuld melodisk rock. Incubus kompositioner virker nemlig lidt som skud fra hoften. Ikke at de ikke er gode, veloverveje eller kvalificerede på nogen måde, men musikken i sig selv har en gennemgående lyd, der fortæller om et band, der tilsyneladende skriver musikken fra hjertet hellere end fra hjernen. Paradoksalt nok er dette både Incubus største fordel og samtidigt måske deres største fejl. For hvor oprigtig deres musik end er, så mangler den til stadighed en vis mængde originalitet.
Manglen på originalitet er dog efterhånden ved at være eneste fejl, der er at finde ved Incubus" musik, for Brandon Boyd og Co. har efterhånden mestret de fængende, følelsesladede, intelligente og interessante melodier til fulde. Dette demonstreres i største grad på "Crow Left of Murder", hvor stilen fra sidste album "Morning View" krydres med nogle til tider noget hårdere guitarflader, og kontrasterne mellem de hårde elementer og de stille ultramelodiske stykker forstærkes og forbedres kun betydeligt. På numre som "Priceless" trækker bandet endda stilen helt tilbage til før de poppede dage efter deres gennembrud "Make Yourself", og kaster en stenhård funkmetal lige i synet på lytteren, så man næsten falder bagover på stolen. (forudsat man sidder ned mens man hører albummet selvfølgelig).
På andre numre som "Southern Girl" skrues tempoet ned og lytteren tilsjaskes i en melodisk intimitet, som kun Incubus kan levere den, mens Brandon Boyd viser hvor langt han kan strække sine talenter som sanger på numre som "Made for TV Movie", "Smile Lines", "Agoraphobia" og især på det gennemført smukke nummer "Here in My Room"
Som helhed er A Crow Left of Murder en relativt stor mundfuld, der tager sin tid at fordøje, men samtidigt et imponerende kokkereret stykke musik, som kun bliver bedre, smukkere og mere interessant jo mere man hører det.
Albummet lægger ud med en lussing til Mr. Bush med nummeret "Megalomaniac", og derefter serveres lytteren efter forventning, for en ordentlig mundfuld melodisk rock. Incubus kompositioner virker nemlig lidt som skud fra hoften. Ikke at de ikke er gode, veloverveje eller kvalificerede på nogen måde, men musikken i sig selv har en gennemgående lyd, der fortæller om et band, der tilsyneladende skriver musikken fra hjertet hellere end fra hjernen. Paradoksalt nok er dette både Incubus største fordel og samtidigt måske deres største fejl. For hvor oprigtig deres musik end er, så mangler den til stadighed en vis mængde originalitet.
Manglen på originalitet er dog efterhånden ved at være eneste fejl, der er at finde ved Incubus" musik, for Brandon Boyd og Co. har efterhånden mestret de fængende, følelsesladede, intelligente og interessante melodier til fulde. Dette demonstreres i største grad på "Crow Left of Murder", hvor stilen fra sidste album "Morning View" krydres med nogle til tider noget hårdere guitarflader, og kontrasterne mellem de hårde elementer og de stille ultramelodiske stykker forstærkes og forbedres kun betydeligt. På numre som "Priceless" trækker bandet endda stilen helt tilbage til før de poppede dage efter deres gennembrud "Make Yourself", og kaster en stenhård funkmetal lige i synet på lytteren, så man næsten falder bagover på stolen. (forudsat man sidder ned mens man hører albummet selvfølgelig).
På andre numre som "Southern Girl" skrues tempoet ned og lytteren tilsjaskes i en melodisk intimitet, som kun Incubus kan levere den, mens Brandon Boyd viser hvor langt han kan strække sine talenter som sanger på numre som "Made for TV Movie", "Smile Lines", "Agoraphobia" og især på det gennemført smukke nummer "Here in My Room"
Som helhed er A Crow Left of Murder en relativt stor mundfuld, der tager sin tid at fordøje, men samtidigt et imponerende kokkereret stykke musik, som kun bliver bedre, smukkere og mere interessant jo mere man hører det.
