Connery

Inception

Forestil dig James Bond møder The Matrix og Being John Malkovich, så har du Inception

5 ud af 6 stjerner

Drengerøvs faktor: 70 %

(Hvad betyder ninjaer og drengerøvsfaktor?


Inception - Trailer
Sandrew Metronome - Inception Sandrew Metronome

Dom Cobb (Leonardo DiCaprio) er en drømme tyv.

Han kan med andre ord snige sig ind i dine drømme og ved hjælp af din underbevidsthed, stjæle f.eks. et hemmeligt dokument, en vigtig tal kombination eller lignende. Hans job kaldes for en ”Extractor” (udtrækker) og han hyres som regel af en virksomhed til at stjæle top hemmelige idéer fra andre virksomheder.

Cobb er dog ikke alene om disse opgaver. Med sig har han arkitekten Ariadne (Ellen Page), hvilket er hende der skaber drømmeuniversets labyrint-agtige konstruktioner, så Cobb kan bevæge sig sikkert rundt i offerets drømme og Arthur (Joseph Gordon-Levitt), som er manden, der finder alle de vigtige oplysninger, der skal bruges til det opgældende job.

Den velhavende forretningsmand Saito (Ken Watanabe) hyrer Cobb og hans hold til at opløse et rivaliserende virksomhedsimperium, der står til at blive overtaget af rigmands sønnen Robert Fischer Jr. (Cillian Murphy). Roberts far, Maurice Fischer (Pete Postlethwaite), er nemlig døende og hvis Robert overtager firmaet, frygter Saito, at det kan have store konsekvenser for hans egen virksomhed. Derfor vil han have Robert stoppet.


ANNONCE

Denne gang indebærer jobbet imidlertid ikke at stjæle en idé, men at plante en ny.

Dette kaldes for ”Inception” og er en yderst risikofyldt opgave for Cobb og hans hold.


Sandrew Metronome - Inception Sandrew Metronome

Selvom Nolan overgår sig selv på alle måder, er Inception er ikke helt et mesterværk, filmen mangler simpelthen lidt af den magi og ”wow effekt” som traileren indeholder. Nolan bruger nemlig (for) meget tid på at sætte reglerne for drømmesekvenserne op. Det er sikkert sammensat på den måde, så mange, som muligt, kan følge med i filmens hektiske klimaks, der til gengæld også er hele ventetiden værd. På et tidspunkt foregår historien på hele fire niveauer og det er her filmen virkeligt kommer til live og idéen om drømme universet udnyttes maximalt.


ANNONCE
Sandrew Metronome - Inception Sandrew Metronome

Jeg kan ligeså godt indrømme det. Jeg er kæmpe DiCaprio fan. Han bliver bare bedre og bedre. Det er tydeligt at hans samarbejde med Martin Scorsese har modnet ham, hvilket klæder Leo gevaldigt. Han leverer her en intens, men samtidig afdæmpet og nuanceret præstation og beviser endnu en gang, at han er en af sin generations bedste skuespillere.

Leo får hjælp af en hav af andre dygtige skuespillere, hvor især
Cillian Murphy er fremragende som rigmands sønnen Robert Fischer Jr.


ANNONCE
Sandrew Metronome - Inception Sandrew Metronome

Skal du kun se én film her til sommer, så er Inception nok det bedste bud. Det er en intelligent, underholdende og original historie, der udfordrer sit publikum til at tænke, mens de ser filmen og det er noget, som vi godt kan lide her på connery.dk. En kompleks drengerøvs film, om man vil.




Inception
har premiere den 29. juli landet over.


ANNONCE
Teknisk information:

Original titel: Inception

USA/UK, 2010

Instruktør: Christopher Nolan

Medv: Leonardo DiCaprio, Joseph Gordon-Levitt, Ellen Page, Tom Hardy, Ken Watanabe, Dileep Rao, Cillian Murphy, Tom Berenger, Marion Cotillard, Pete Postlethwaite og Michael Caine

Genre: Drama/Sci-Fi/Thriller/Action

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Digital/DTS/SDDS

Længde: 148 min.

Premiere dato: 29. juli 2010

Biodistributør: Sandrew Metronome


ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce