Oplevelser

Illusionernes Hus bryder rekorder: MOI København fejrer fødselsdag med enorme besøgstal

Glem alt om virkeligheden — København har tryllet sig ind i top-5 over byens mest populære oplevelser

Illusionernes Hus bryder rekorder: MOI København fejrer fødselsdag med enorme besøgstal
Museum of Illusions
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 11. april 2025

Selvom bilfrie zoner og 30-zoners hastigheder præger flere bydele i København, er det ikke kun trafikken, der kan skabe forvirring i hovedstaden. Midt i byens centrum ligger Museum of Illusions (MOI) København, og her bliver gæsternes opfattelse af virkeligheden udfordret – med stor succes.

Rekordår for illusionsmuseet

Den 12. april 2025 fejrer museet sin 1-års fødselsdag, og i løbet af sit første år har MOI København overgået alle forventninger med et besøgstal, der ligger 20 procent over prognosen, ifølge en pressemeddelelse

Museet indtager nu en opsigtsvækkende fjerdeplads på listen over de mest besøgte attraktioner i København blandt Copenhagen Card-brugere. Kun Tivoli, kanalrundfarten og Rosenborg Slot har haft flere besøgende.

En sanselig succes

Med sine over 70 visuelle og sansemæssige illusioner fordelt på to etager kalder MOI København sig det største museum i Museum of Illusions-kæden i Europa – og blandt de mest besøgte på verdensplan.

Museumskonceptet er skabt af den kroatiske virksomhed Metamorfoze, der i år kan fejre sit 10-års jubilæum med over 40 MOI-museer globalt. I Danmark har konceptet især vundet gehør, hvor kombinationen af Instagram-venlige fotomuligheder og tankevækkende sansebedrag lokker både børn, unge og voksne indenfor.

Fejring med trylleri

I anledning af fødselsdagen tilbyder MOI København 10 procents rabat på billetter i dagene 7.-11. april. På selve dagen, den 12. april, vil en tryllekunstner også være blandt oplevelserne – perfekt til at fuldende illusionernes fødselsdagsfest.

Illusionernes fremtid i København

Med momentum i ryggen og ambitioner om at udvide konceptet yderligere – både i Danmark og internationalt – ser det ud til, at illusionernes æra i København kun lige er begyndt.