Connery

IKEA imponerer med højttalere fra Sonos-samarbejde (Test)

IKEA Symfonisk Hylde er helt genial

5 ud af 6 stjerner

Lige siden det først blev annonceret, at Sonos ville indgå et partnerskab med møbelgiganten IKEA, om en serie indretningsvenlige højttalere, har der været stor interesse for hvad det endelige produkt måtte være. 

Nyheden om de nye WiFi højttalere blev breaket i foråret: IKEA Symfonisk serien består af to produkter, en bordlampe med indbygget højttaler og en mere regulær højttaler, der også kan bruges som en lille hylde. 

Jeg hørte først de to højttalere i aktion på designmessen i Milan, første indtryk var så godt, at jeg siden da har ventet spændt på at få en hjem til test, så det kunne testes op mod Sonos 1 i hjemlige rammer. Og det har jeg nu fået gjort. 

ANNONCE
IKEA imponerer med højttalere fra Sonos-samarbejde (Test)

Samarbejdet er kind of a big deal. De nye højttalere fra IKEA integreres nemlig helt problemfrit i Sonos trådløse multiroom-system, der til stadighed er det største og mest kendte af sin slags i verden. 

Højttaleren jeg valgte at teste, er den billigste; IKEA Symfonisk (hylde), der til en pris på bare 799 kroner, er den ultimativt billigste måde, at købte sig ind i Sonos-familien. 

IKEA SYMFONISK Hylde, er det sexede navn på den mere konventionelt udseende højttaler. 

Designet er ligetil og uprovokerende; en rektangulær højttaler med rundede hjørner, bakket ind i mat plastik (sort eller hvid) med stoffront. I den ene side har den tre navigatinsknapper - de fungerer akkurat som Sonos, volume up, mute, volume down + long press. I den anden side af højttaleren, er der indsyet et diskret stofmærke "IKEA SONOS" - eneste synlige branding på enheden. 

Højttaleren har to tilslutninger - strøm og netkabel, den fungerer kun som Wi-Fi højttaler, ingen forvirring med jackstik eller Bluetooth. 

På bagsiden er der kabelføring, så man kan trække et nogenlunde diskret stofkabel i enten liggende eller stående position. Huller til ophængning, og så er det op til en selv, om højttaleren også skal benyttes som en lille hylde. 

Alt er nemt. 

Symfonisk spiller helt problemfrit sammen med SONOS appen, der er hjertet i musilsystemet - folk der ikke er bekendte med Sonos, bør ikke frygte det - det er et af de mest intuitive og lette systemer at arbejde med, når først man er kørt igennem opsætningen. 

Man kan sagtens benytte højttaleren alene, I multiroom med andre Symfonisk højttalere, eller i samspil med eksisterende Sonos produkter. 

Lyden. 

Symfonisk Hylde er et særdeles positivt bekendtskab. Højttaleren koster 799 mod den billigste dedikerede Sonos højttaler; Play: 1, til 1299. Og den spiller næsten lige op mod den dyrere model. 

Symfonisk har faktisk mere dybde, bass, hvor Play: 1 følger en anelse bedre med på diskanten - begge højttalere, følger trit når man skruer op - og begge begynder først at give lidt knas med forvrængning, hvis man kører helt op på MAX. 

Men det lyder da næsten for godt til at være sandt? 

Ja, men nogen gange er det bare sandt. I min optik, er det en genistreg fra både Sonos og Ikea. 

Sonos, fordi de ved at tilbyde folk et buy-in i deres system til en markant lavere pris, har lettere ved at få nye kunder ind - og holde foden for døren, for de mange billigere multiroom-systemer, der er væltet frem med Google Assistant og Alexa. 

IKEA, fordi de kan tilbyde deres kunder et audio-produkt af en helt anden klasse end tidligere, og samtidig har endnu en flagpost, på deres mission om at blive store indenfor smart home. 

IKEA Symfonisk lander i de danske butikker den 1. august, og jeg forventer at de bliver flået af hylderne - selvom jeg endnu ikke har haft mulighed for at se, hvad andre anmeldere mener, er jeg helt overbevist om, at disse produkter får stor ros hele vejen rundt, på baggrund af den imponerende sammensætning af pris og kvalitet. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce