Gear
IKEA er på vej med en Sonos højttaler-gulvlampe
Alternativ løsning til surround-setuppet?
Samarbejdet mellem IKEA og Sonos har allerede givet os nogle ret fantasifulde, men også interessante produkter, der alle går under serienavnet Symfonisk: Der er reol-højttaleren, en højttaler der dublerer som bordlampe, og selvfølgelig et stykke 'vægkunst', der sender lyd fra væggen i en flad og kompakt kasse.
Det seneste skud på stammen hedder 'Symfonisk gulvlampe med højttaler' og det er præcist hvad den er.
Smag er jo som bekendt forskellig, men hvis man har en indretning, hvor den nye lamper passer perfekt ind, ser vi en møget oplagt mulighed, i en måde at supplere hjemmebiografen på; altså, at benytte Symfonisk-gulvlamperne som et baghøjttaler stereopar, til en af Sonos dedikerede soundbars.
Den nye Symfonisk højttaler fungerer som de øvrige IKEAxSonos produkter, og er fuldt ud integrerbar med Sonos-appen og også Ikeas smarthome-app Dirigera.
Fordelen i at kunne benytte højttalerlampen taler ikke kun ind i lyden – for lyset er også en stor del af hjemmebiograf-oplevelsen – så når man alligevel er i gang med at lege med trådløse opsætninger…
IKEA Symfonisk gulvlampen kommer med en udskiftelig lampeskærm i bambus – så lige på den front, er det ret let at ændre en del af udtrykket.
Den nye Symfonisk-sag er tilgængelig i IKEA fra januar 2023.