Connery

Idris Elba: Fighter [Interview]

Den britiske skuespiller har kastet sig ud i at finde sit livs bedste form som 44-årig

[Serviceupdate: Idris Elba: Fighter, kan nu findes på Dplay.dk]

Den britiske skuespiller Idris Elba har i løbet af de sidste fem år spillet sig helt op i stjernerne. Hans transition som serie-skuespiller i The Wire og krimi-serien Luther har i den grad åbnet øjnene for Hollywood, og det har landet ham roller som Heimdall i Marvels Cinematic Universe, Nelson Mandela i Mandela: The Long Walk, Sci-Fi roller i Prometheus og Pacific Rim, og senest har han lagt stemme til Disneys Jungle Book og Zootopia. 

Midt imellem alle rollerne i Hollywood har Idris også opnået flotte anderkendelser, blandt andet var han i 2016 kåret som en af verdens 100 mest inflydelsesrige personer af Time Magazine, GQ Magazine har kåret ham som en af verdens bedst klædte mænd og People Magazine som en af verdens mest sexede mænd. Han udforsker også musikken som DJ og sanger - og så var der alle de store James Bond spekulationer i 2016. 

I 2017 kan vi opleve ham i hovedrollen i filmatiseringen af Stephen Kings 'Dark Tower' en westerninspireret dark fantasy, sci-fi/horror serie, der er stærkt inspireret af så forskellige kilder som The Good, The Bad and The Ugly, Ringenes Herrre og legenderne om kong Arthur.

Man kan sådan set godt konkludere, at det kører helt pænt for Idris. 

Nu stiller den ombejlede skuespiller så op i en ny doku-serie for Discovery Channel. I løbet af det seneste år har han dedikeret sin tid til at blive professionel kick boxer, og det er den rejse fra amatør til den første professionelle kamp, der skildres i Discovery-serien: Idris Elba: Fighter

Jeg fik muligheden for at stille manden et par spørgsmål i den forbindelse - for det er alligevel lidt opsigtsvækkende at en 44-årig mand vælger at prøve kræfter med professionel kampsport. 

ANNONCE
Idris Elba: Fighter [Interview]

I Idris Elba: Fighter, følger vi skuespillerens transformation fra amatør til den første professionelle kamp. Idris har kort gået til Kick Boxing som 25-årig, og mener i øvrigt at han kan trække på en masse erfaring fra drenge-slåskampene fra hans barndom i Londons gader. Men kampsport er en disciplin der primært udøves af unge mænd, så hvordan og hvorfor går man ind i sådan et projekt, når man er oppe i 40-års alderen? 

Hvordan reagerede dine trænere og andre fightere omkring dig, da du meldte ud at du ville forsøge at træne dig selv op til et professionelt niveau på bare 12 måneder?

Idris: Mange forstod slet ikke hvad jeg havde gang i. De undredes over hvorfor jeg havde lyst til at gøre det. Nogen mente jeg var skør, nogen mente jeg var modig, nogen mente det var fantastisk og nogle syntes ikke om det. I virkeligheden var der ret mange blandede reaktioner. 

Hvad med din familie, hvad tænkte de om din mission? Var der nogen der prøvede at få dig til at skifte mening?

Yeah, min mor var slet ikke særligt imponeret over mig. Hun var meget bekymret. Hun kom med til en af mine kampe, og det var redt sindsoprivende. Sindsoprivende for hende, men også for folk der kender mig. Der var en del bekendte med til min første kamp, og de var ret bekymrede. Den kamp endte uafgjort, men jeg blev slået ned i tredje runde af et ret brutalt uppercut. Min mor stod ved ringhjørnet i pausen og sagde: Drik noget vand! Du må ikke lade ham sparke dig i hovedet! Hvorfor gør du det her? Har du brug for din astma inhalator?!" og jeg havde det sådan lidt: Mor, ti nu stille. Please. 

Hvad med dine børn?

Min datter var ret 'into it'. Min søn kom til træning med mig, han er også med i noget af serien. Han kom med til Thailand da vi trænede der, og deltog. Ja, så mine børn havde ikke noget imod det. De er ret vant til at far kaster sig ud i fjollede ting på den måde. 

Kan du gå lidt i detaljerne med, hvordan din træningsrutine så ud?

Det blev gradvist bedre og bedre. De første tre-fire måneder af træningen handlede udelukkende om at skubbe min form til et niveau, hvor jeg rent faktisk kunne påbegynde kamptræningen. Vi havde, som I også kommer til at se i serien, et problem i starten, der satte mig en del tilbage. Jeg fik en skade der var ret alvorligt, og lægerne fortalte mig, at jeg var nødt til at stoppe drømmen om at komme til at kæmpe. Men jeg besluttede mig for at kæmpe videre. Så jeg var nødt til at tage højde for en træning, hvor jeg også kunne nå at reparere mig selv. Det betød at den første lange periode primært bød på styrketræning, cardio og træning af meget specifikke muskelgrupper. 

Den anden halvdel af træningen gik igang, da jeg blev erklæret egnet til at kæmpe. Så skulle jeg til at lære at blive en K-1 fighter. K-1 er en afledning af Muay Thai. Den er mindre brutal, og man må ikke bruge albuer, og der er forskellige greb der ikke er tilladt. Så jeg var nødt til at lære K-1 og reglerne omkring den kampsport, for at forstå den specifikke træning. 

Mine morgener startede som regel ud med en 5 kilometers løbetur, hvorefter jeg ville komme tilbage og træne med pads og boksesækken. Det var en tre-fire fem-minutters runder af gangen. Så havde jeg en masse core-træning der blandt andet bestod af burpees, sut-ups, klatring og den slags. Så træningen var egentlig delt op i fire etaper. 

Den sidste etape var med fokus på ringen. Fokus på hvordan min kampstil egentlig skulle være. Det var helt klart den mest givende del af træningen, fordi det var den del jeg virkelig følte mig dedikeret til, da jeg besluttede mig for at påbegynde projektet. Jeg ville jo træne for at kunne kæmpe, og ikke blot for at komme i bedre form.

Første del var at reparere min krop, anden del var at komme i form, tredje del var direkte boksetræning og fjerde runde var mere strategisk baseret og bundet i kampstrategier. 

ANNONCE

Du har rejst en del rundt i verden, i forbindelse med din træning til serien, er der nogle specielle øjeblikke der virkelig står ud?

Yeah. Jeg elskede at være i Japan. Vi var i Kyoto, en smuk by ikke så langt fra Tokyo. Der trænede jeg med en sensei, der underviste mig i smertekontrol. Han lærte mig at smadre træ med mine bare næver og hvordan jeg kunne stramme min krop op til at være mere modstandsdygtig overfor slag og spark. Selvom det var en meget smertefuld oplevelse, var det også virkelig spændende. Det var også der jeg mediterede for første gang i mit liv. Jeg har aldrig prøvet det før, og det var meget bevægende. 

I løbet af min meditation begyndte jeg at græde. Det var bogstaveligt talt en flod af tårer, der strømmede fra mine øjne, men det var ikke fordi jeg var ked af det. Det var en form for frigivelse. Munken der guidede mig igennem meditationen sagde følgende: "Jeg og denne mand (Idris) har samme alder, men han er så meget mere stresset end jeg er." Manden vidste ikke meget om mig, men han kunne se at der var knudepunkter i min psyke, der havde brug for at blive løsnet op, og det var altså sådan at det forløste sig: I tårer. 

Hvad var den værste del af din træning? Den mest brutale?

Den værste del var helt sikkert at skulle stå op klokken 5, og tage en løbetur. Træningen var virkelig hård, og under perioden skulle jeg også filme to film. Jeg var nødt til at træne på begge sider af mit skema på filmene, og det var ret hårdt. De første seks måneder var specielt hårde, fordi jeg var i ret dårlig form, men det blev bedre med tiden. Så træningen var hård. En anden ting der også var hård, var at ændre mine kostvaner. Det var faktisk en total livsstilsændring for mig, og nu tænker jeg ikke så meget over det mere. Men hvis jeg skal pege på en ting som værende den hårdeste, så må det være det med at stå virkeligt tidligt op om morgenen for at træne! 

Hvordan har du været nødt til at ændre dine kostvaner? 

Det har været ret specifikt, faktisk. I løbet af træningen fandt jeg ud af, at jeg havde en del allergier i forhold til den slags mad, som jeg plejede at spise. Problemerne viste sig bare først, da jeg begyndte at tvinge min krop igennem massive mængder af ting, som jeg normalt aldrig gør. Det betød at mit energiniveau blev helt kvalt, og jeg blev nødt til at gå til en kostekspert, for at finde ud af hvorfor. 

Det viste sig, at de her grupper af mad jeg normalt spiser hver dag; pasta, hvede, majs og den slags, det arbejde imod min metabolisme. Det var en af de allerhårdeste ting jeg skulle igennem, fordi jeg elsker pasta, jeg elsker ris og jeg elsker øl - og jeg var nødt til at skære det hele fra. Lige så snart jeg gjorde det, tabte jeg mig rigtig meget, men fik også meget mere energi. 

Nu er min kost tæt på at være pesketarisk. Jeg spiser end masse fisk, kylling og grøntsager, og det er det. Mine energiniveauer er rigtig gode nu.

Det helt interessante er: Jeg arbejder hårdt, jeg arbejder længe - og det gjorde jeg meget længe på en dårlig kost, men klarede mig igennem, okay? Jeg klarede mig igennem, men jeg spiste ret dårligt, så da min doktor kom og sagde til mig: "Ved du hvad? I din alder..." - og det her er en 'true story'.. "Med din alder, er jeg sikker på at du ville have kollapset efter fire måneders træning, hvis du ikke havde ændret på din kost." og jeg spurgte ham: "Hvad mener du med kollapset?" Dertil svarede lægen: "Din krop ville have lukket totalt ned, dit immunsystem ville have været kompromiteret, og jeg er sikker på at du ville have fået en slem infektion, der ville have sat dig helt ud af spillet i forhold til din træning." Det var lidt af en mundfuld at høre. Jeg bliver aldrig rigtig syg, men han sagde at det helt sikkert ville være sket, at jeg ikke fordøjede min kost optimalt, og når jeg pludselig bedte min krop om at gøre så meget mere, så ville det være gået helt galt. 


 

ANNONCE
Idris Elba: Fighter - teaser
Idris Elba: Fighter [Interview]

Hvordan har forløbet påvirket dig?

Altså, mit ego blev deflateret mange, mange, mange gange, og det var egentlig en god ting. Jeg vil ikke sige at jeg har et stort ego, men jeg tog helt bestemt imod nogle tæsk. Jeg trænede med fyre der var mindre end mig. I essensen fik jeg smæk af folk, som mit ego var helt sikker på at jeg nemt kunne klare, men det kunne jeg jo slet ikke. 

Det er ret interessant når folk taler om, hvordan jeg er vokset op i en del af London, East London, hvor der var en del aggressioner i miljøet jeg voksede op i. Der havde alle en mentalitet der fortalte dem, "Jeg kan slås, jeg kan slås", men ved du hvad? Det gik op for mig, at medmindre man træner, på den måde som jeg gik igennem, så vil man ikke kunne holde mere end to minutter i en rigtig kamp. Det var en opfattelse jeg skulle kæmpe mig igennem, og det var fuldstændig soul crushing af og til. Fordi jeg troede at jeg var mere hærdet, end det viste sig. 

ANNONCE

Du virker til at være meget nede på jorden, hvordan holder du dig selv dernede, med alt det du har gang i?

Jeg holder mig fra at se ting jeg er med i, eller at læse artikler om mig selv. Jeg forsøger at undgå at kigge tilbage på mig selv. Jeg kommer heller ikke til at læse dette interview - mit eget perspektiv på mig selv, kigger altid fremad. Og så prøver jeg også bare at gøre ting, der holder mig nede på jorden. Jeg holder meget af at tage ud og være DJ, og at udforske musik. Jeg tror jeg holder mig selv nede på jorden, ved at lave ting der overhovedet ikke har noget med min skuespilskarriere at gøre. Det tror jeg er en ret sund tilgang.

Jeg har brug for at bevæge mig fra A til B som enhver anden mand. Så jeg holder mig nede på jorden - jeg tror det er meget sundere. 

Jeg synes at skuespillere generelt har en tendens til at blive meget påvirkede af, hvad der bliver sagt om dem. Kendiskultur kan være ret skadende for ens psyke, hvis man begynder at tro på tingene der bliver sagt om en. Men altså, jeg føler ikke at jeg er anderledes end så mange andre. Min karriere er tilfældigvis bare meget udsat for det offentlige øje.

Hvis jeg begynder at læse mit eget 'shit', så begynder jeg at tro på mit eget shit, og så svæver man pludselig rundt i nogle helt andre luftlag, og det er ikke noget for mig. Jeg har brug for at bevæge mig fra A til B som enhver anden mand. Så jeg holder mig nede på jorden - jeg tror det er meget sundere. 

ANNONCE

Du kan følge Idris Elba: Fighter på Discovery Channel Danmark fra den 28. marts. 

Del

Seneste nyt