Connery

I byen ædru

Ikke et anbefalelsesværdigt koncept!

Hvorfor er fulde folk bare så irriterende? Når man selv er ædru altså!

I byen ædru
Jeg kunne komme med en længere udredning om, hvorfor jeg i 1½ måned ikke rører alkohol. Dette er dog ikke det relevante i denne historie. Det relevante er at give unik indsigt i, hvordan vi mennesker er, når vi har indtaget en betydelig mængde alkohol. Dette er en førstehåndsfortælling direkte fra det centrale København.

Aftenen startede med, at en kammerat (Ulrik) og jeg tog ud og spiste på den restaurant, hvor Showoff arbejder. Den gode herre serverede et pragtmåltid for os. Desværre kunne jeg ikke drikke, og det var derfor kun Ulrik, der kunne nippe til/bælde den gode vin. I starten gik det fint, det var en hyggelig aften. Der begyndte dog at tegne sig et mønster. For hver glas vand jeg drak, der fik Ulrik tilsvarende en genstand. Pludselig så man de velkendte symptomer, som man ikke selv opfatter, når man drikker.

1. "Fuck-jeg-skal-pisse-skål-tjek-lige-hende-der-skulle-vi-aldrig-videre-hvordan-går-på-arbejde-tjek-lige-hende-der-jeg-elsker-min-familie". Sådanne sætninger med ekstremt mange kvarte og halve historier skal man pludselig lægge øre til. Ydermere snøvler man ekstremt meget, så ikke nok med at man skal prøve at redde de forskellige historier ud af sætningen, man skal også gætte sig til flere af ordene, da man kun får halvdelen af dem. Altså en slags mentalt Jørgen Clevin show.

2. Fuldstændig mangel på kontrol af stemmeleje. Alt bliver sagt højere og højere til trods for, at vi bare sidder to ved et bord. Selvom jeg gentagne gange sagde til Ulrik, at han altså snakkede meget højt, så gik der blot 2 sekunder, før han igen hævede stemmelejet til noget, der ville have fået et jetfly til at bøje vingerne i skam. Der er det nemmere at være mig eller Showoff for den sags skyld. For vi snakker altid for højt, og derfor lægger folk ikke så meget mærke til det, da den er en konstant fejl ved os.

3. Folks forudsigelighed og ensporethed. Egentlig er det fantastisk at snakke om patter, men når vi mænd er fulde, så er det jo umuligt at snakke om noget, der bare har nogenlunde konsistens. Ulrik formåede at starte en samtale med fire gange "fuck", og egentlig fandt jeg aldrig ud af, hvad han ville sige.
ANNONCE
I byen ædru
Nu er det på ingen måde fordi, at Ulrik er værre end andre. Nu var det bare ham, jeg tilfældigvis skulle glo på i løbet af middagen. Dog kan man argumentere for, at det ikke gik mig meget bedre i min meget ædru tilstand. Hvorfor? Det får du forklaring på her.

Efter middagen kom hele 13 tøser forbi. Det var Showoffs lillesøster og veninder. Et sandt slaraffenland af dejlige damer. Vi tog videre på Park, og jeg tænkte, at selvom jeg var ædru, så skulle jeg vise mine fantastiske moves på dansegulvet. Således lavede Showoff og jeg sprinkleren, running man og mange andre moves, som ville få Michael Jackson til at melde sig ind i dansebørnehave. Ikke for børnene, men for at lære at danse.

Når ikke jeg gav den gas på dansegulvet, drak jeg vand. Ikke så meget fordi jeg var tørstig, men fordi man bare skal have et eller at drikke i hånden, selvom det ikke kan være sprut. I løbet af aftenen synes jeg, at jeg så flere piger, der tjekkede mig ud. Jeg skulle senere finde ud af, at de helt rigtigt tjekkede mig ud. Men ikke på den gode måde.

Jeg snakkede med en af dem, som efter at hun havde samlet lidt mod stillede mig følgende spørgsmål:

"Er du på E?"

Alletiders tænkte jeg. Jeg er gået ædru i byen, har fyret den af på dansegulvet for ikke at virke kedelig, og det eneste, det har medført, er rygter om, at jeg er et narkohoved. Så hvis vi skal summere på, hvad der er godt ved at gå ædru i byen...

IKKE OG EN SKID!!!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce