Connery

I Am Legend 2 officielt på vej med Will Smith baseret på en alternativ slutning

Baseret på en alternativ afslutning på etteren!

Sidste år fik vi mere eller mindre bekræftet, at I Am Legend vender tilbage med en efterfølger.

Nu har vi fået lidt mere styr på, hvad for en toer, vi kan forvente - det bliver ikke en direkte efterfølger til etteren, men derimod baseret på en alternativ slutning.

En slutning, hvor Will Smiths karakter ikke afgår ved døden.

Den nye handling forventes at foregå et par årtier efter den første film - hvor Robert Neville forlader sin forskning og drager over et post-apokalyptisk New York for at finde en overlever-koloni.

Og så finder han endnu en overlever, som spilles af Michael B. Jordan.

Den kommer til at gå mere troligt til kildematerialet fra inspirationen i Richard Mathesons roman fra 1954.

Det vides endnu ikke, hvornår den får premiere - stay tuned!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce