Connery

I Am Here [Anmeldelse]

Danske Anders Morgenthaler har instrueret Kim Basinger i et velfortalt og nervepirrende drama.

4 ud af 6 stjerner
I Am Here - Trailer
Zentropa Entertainment - I Am Here [Anmeldelse] Zentropa Entertainment

Kan du sige skruk?

Da den succesrige, amerikansk forretningskvinde Maria (Kim Basinger) dør af blodmangel i 4 minutter, under en ufrivillig abort, ændre hendes liv sig drastisk. Maria får at vide, at aborten har beskadiget hendes livmoder og at hun højst sandsynligt ikke længere vil kunne få børn, hvilket knuser hende fuldkommen. Maria har nemlig aborteret før og er nu som besat efter at få et barn, men hun er allerede oppe i alderen og en ny graviditet, kan altså have katastrofale konsekvenser for hende og barnet. Hendes mand Peter (Sebastian Schipper) er derfor ikke så opsat på at få et barn længere og har oven på aborten og Marias nær død oplevelse, brug for en pause fra forholdet.

ANNONCE
Zentropa Entertainment - I Am Here [Anmeldelse] Zentropa Entertainment

”I want my baby back, baby back, baby back”

Derfor tager Maria sagen i egen hånd. På hendes arbejde hører hun om spædbørn, der bliver solgt til prostitution i Chad, en lille tjekkisk forstad, på grænsen til Tyskland. Hun kører af sted, fast besluttet på at redde en baby fra et liv som prostitueret. Undervejs møder hun junkie-dværgen Christian/Petit (Jordan Prentice), der indvilliger i at hjælpe hende, mod en heftig betaling på 10.000 Euro, men spørgsmålet er om hun overhovedet kan stole på den stofafhængige dværg?

ANNONCE
Zentropa Entertainment - I Am Here [Anmeldelse] Zentropa Entertainment

Sympathy for the Devil

Filmen leger med konceptet godhed og ondskab. Marias intentioner er måske gode, men hendes gerninger er forholdsvis egoistiske og usympatiske. Alligevel kan man ikke lade være med at håbe på at Marias mission lykkes. Dette er takket være en solid præstation af Kim Basinger, der formår at bringe en skrøbelighed og desperation til rollen, som gør hende menneskelig, trods hendes fejl.

ANNONCE
Zentropa Entertainment - I Am Here [Anmeldelse] Zentropa Entertainment

Den lille forskel

Danske Anders Morgenthaler har både skrevet og instrueret I Am Here og det har han gjort ganske vellykket. Filmen er spændende nok, med en tilpas mængde mystik og overraskelser undervejs i den ellers lavmælte historie, til at man er underholdt både visuelt og intellektuelt i filmens 97 minutter. Der er ingen tvivl om at man ser en europæisk film, for den følger ikke helt skabelonen vi kender fra Hollywood og det er dejligt befriende og ikke mindst inspirerende at se, at der stadig er håb for historiefortælling i den gamle kunstart. Bravo Anders!

ANNONCE
Zentropa Entertainment - I Am Here [Anmeldelse] Zentropa Entertainment

Skynd dig!

I Am Here vises kun i en begrænset periode fra 6.-14. Januar, i de danske biografer, før den udkommer på VOD (Video On Demand). Så du skal altså være hurtig, hvis du vil opleve filmen på det store lærred, hvor film jo bør ses.

I AM HERE bliver vist ved følgende eventvisninger:

6. januar: Aalborg, Biffen

7. januar: Aarhus, Øst for Paradis

12. januar: København, Grand - galla

12. januar: Kolding, Nicolai Biograf og Café

13. januar: Odense, Cafebiografen

14. januar: København, Grand

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 50%

Teknisk information:

Original titel: I Am Here

Land: Tyskland/Danmark, 2014

Instruktør: Anders Morgenthaler

Medv.: Kim Basinger, Jordan Prentice, Sebastian Schipper, Peter Stormare og Theresa Bischof

Genre: Drama

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Digital/DTS/SDDS

Spilletid: 97 min

Dansk bio premiere: SÆRVISNINGER 6-14. Januar 2015

Distributør: Nordisk Film

ANNONCE
Del

Seneste nyt