Connery

i am bones

Wrong Numbers are never Busy Læs anmeldelsen her på Connery - og få udfordret din musikalske horisont

4 ud af 6 stjerner
i am bones
"The Beat is Satan, the Beat is Satan.." Lige i ansigtet, smæk, med simple knastørre minimalistiske beats og twangguitar, uden omsvøb. Sådan! "The Beat Is Satan" er det første nummer på i am bones første fulde cd, Wrong Numbers Are Never Busy

i am bones er den uartige lillebror i Morningside Records-familien! Rodet, skramlet, støjende og uortodoks, må man kalde Johannes Gammelby - a.k.a. i am bones - og hans tilgang til musik på langspilleren fra 3.10.05. Pladen er udgivet i samarbejde med Playground Music.

Med sig på Wrong numbers Are never Busy har Gammelby fået Piet Breinholm, tidligere trommeslager i det første rigtige danske støjband, 18th Dye - ære være deres minde. Breinholm er i øvrigt nuværende trommeslager i forskellige Nikolaj Nørlund konstellationer.

På bas finder man Gaute Niemann, fra albumaktuelle Spleen United og endelig Torsten Larsen, fra nyligt anmeldte Larsen & Furious Jane, der agerer åndelig mentor og producer af projektet.

Målet var at indspille og producere et så stramt, tørt og ind-til-benet, agressivt og sammenbidt album at et uhyre ville rejse sig. Og det er jo et aldeles tiltalende mål, for en støjglad tosse som undertegnede anmelder.

Er det så lykkedes på Wrong Numbers Are Never Busy? Tjaa, langt hen ad vejen. Jeg har dog ikke mødt uhyret endnu! Men klarer mig fint uden.

Numrene er dejligt varierede og jeg keder mig sgu ikke når jeg lytter på pladen. Der veksles mellem støjende numre som "The Beat is Satan", den lidt irriterende "Talk To The Hand", "Replica" og de lidt mere mellow numre som "Get With The Program", "Build On Sand", "Vitamin D" og "Honeytrap" de to sidstnævnte er et par af pladens stærkeste numre.

Og med "Cut Elly" transformerer i am bones sig pludselig om til Beck i et Big-Beat-remix.

Styrken ligger sjovt nok ved de mange mellow numre, på trods af at albummet skulle være agressivt og sammenbidt. Der er så mange bløde, runde hjørner på pladen at førnævnte uhyre nok nærmere ville være et fluffy tøjdyr.

Men tag ikke fejl - jeg syens at det er en virkelig god plade og går rundt og kan ikke lade være med at synge med på Building Hospitals!

Jeg kan kun sige een ting; KØB PLADEN og udvid din musikalske horisont med lidt jydsk støj.

i am bones, Wrong Numbers are Never Busy, Morningside Records/Playground Music, release 03.10.05
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce