Samliv
Hysteriske kællinger
Vi er i bund og grund nogle hysteriske kællinger, og det er der bare ikke noget at gøre ved….
Jeg hører tit, at I mænd tror, at vi kvinder med vilje stiller kringlede spørgsmål bare for at teste jer. Og ja, vi stiller uden tvivl kringlede spørgsmål, men det er ikke altid med vilje. Det ligger bare til os. Vi spørger, og der er ingen tvivl om, at vi allerede, før vi stiller spørgsmålet, er helt bevidste om, hvad vi gerne vil have, at I svarer. Og hvis I så svarer det forkerte, så er I helt på røven.
Der er ikke så meget, I kan gøre ved dette, andet end at tackle det på en lidt bedre måde end normalt. I stedet for, at I sidder og bryder hjernen med at forsøge at finde ud af, hvad det lige er, I skal svare, så svar det I mener. Men gør det lidt taktisk alligevel. Spørger hun dig, om hun nu ser fandens godt ud i den nye kjole, og du faktisk synes, at hun ser tyk ud i den, så lad være med at svare hende, at hun ligner en gravid flodhest. Gør det måske lidt mere diskret, og sig, at du meget bedre kan lide hende i den røde frække, eller hvad du nu mener, ville klæde hende bedre. Så lyver du ikke, og du starter ikke aftenen med at pisse hende af. Hvis hun bagefter bliver ved, og insisterer på et svar, jamen så er du på røven. Men så kan hun lære det, kan hun. Bare lad være med at forsøg på at lyve dig ud af det, fordi du skal have mest muligt sex ud af hende bagefter. Hun kan alligevel se det på dig, hvis du sidder og lyver hurtigere end en fyr kan stikke af fra et weekendknald.
Var der nogen, der sagde “eksperter i at surmule?” Ja, det er jo lige os, men hvorfor bliver vi piger så børnefornærmede, i stedet for bare at sige, hvad der er galt; at I er nogle røvhuller, hvis det er det, vi mener? Simpelthen for at få noget opmærksomhed. Det er barnligt, det er plat, men det sker tit, at vi desværre roder os ud i en meget hysterisk opførsel. Vi er nu engang sådan anlagt, at vi et eller andet sted har brug for mere bekræftelse, end i mænd har, så nogle gange kan det sagtens gå hen og blive næsten sygeligt, og noget af det mest irriterende vi kan udsætte jer for.
Vi er i bund og grund nogle hysteriske møgkællinger, og vores hjerner fungerer på en måde, som vi ikke engang altid helt selv forstår. Når vi ikke lige altid siger hvad vi mener, og vi tror i er tankelæsere, så ved vi jo godt at vi er lidt urimelige, men lad være med at forsøg på, at få os til at indrømme det. For det kan ikke lade sig gøre – i hvert fald ikke når vi står i situationen.
Men ville det ikke også være kedeligt, hvis vi engang i fremtiden lærte at forstå hinanden 100%? Til tider kunne jeg da godt tænke mig, at i var lidt mere forståelige, og I ville sikkert ofte ønske, at vi ikke opfører os som nogle hysteriske møgkællinger, der bliver som små børn, når vi ikke får vores vilje. Men sådan er livet. Ingen har jo sagt, det skulle være nemt at leve sammen med os kvindfolk.