Gear

HyperX annoncerer nyt trådløst gaming-headset med op til 200 timers batteritid

Cloud III S Wireless er navnet på det nye headset, der lover maratonlange spilsessioner uden opladning

HyperX annoncerer nyt trådløst gaming-headset med op til 200 timers batteritid
Arkivfoto: HyperX Cloud Alpha Wireless

Hvis du er typen, der glemmer at oplade dit headset – eller bare gerne vil slippe for at tænke på det – så har HyperX gode nyheder. Den populære gaming-brand har netop annonceret Cloud III S Wireless, et trådløst headset med op til 200 timers batteritid i Bluetooth-mode og 120 timer i klassisk 2.4 GHz tilstand.

Headsettet er næste skud på stammen i Cloud-serien og forventes lanceret globalt i maj 2025.

Designet til både gaming og hverdag

Cloud III S Wireless bygger videre på de kvaliteter, HyperX er kendt for: komfort, kraftig lyd og fleksibilitet. Headsettet kommer med HyperX-tunede 53 mm drivere, memory foam i ørepuder og bøjle og understøtter både boom-mikrofon og en integreret, boomless mic – så du selv vælger, om du gamer med fuld kommunikationsrig eller tager opkald on-the-go med diskret setup.

En ny funktion: Udskiftelige ørekopper

Som en ekstra detalje introducerer HyperX magnetiske earcup-dæksler, der kan skiftes ud – og ja, der kommer mulighed for at 3D-printe sine egne. Det betyder, at du i fremtiden kan matche dit headset med resten af dit gear – eller bare gøre det til dit eget.

Klar til maj – pris ikke fastsat

HyperX har endnu ikke offentliggjort den præcise pris, men forventningen er, at Cloud III S Wireless lander i samme leje som tidligere modeller i Cloud-serien. Det nye headset får global lanceringsdato i maj 2025, og mere info forventes snart.