Connery

Hyde Park on Hudson [Anmeldelse]

Autentisk drama om USA’s forhenværende præsident Franklin D. Roosevelts møde med det britiske kongehus og hans affære med grandkusinen Daisy.

4 ud af 6 stjerner
SF Film - Hyde Park on Hudson [Anmeldelse] SF Film
En dag modtager Daisy (Laura Linney) et opkald. Hun bliver hidkaldt til sin grandfætters sommerhus, da han lider af bihulebetændelse. Han hedder Franklin D. Roosevelt (Bill Murray) og er tilfældigvis USA’s præsident. De har ikke set hinanden i mange år, men har næsten omgående en umiskendelig kemi, som hurtigt udvikler sig fra det venskabelige til en kærlighedsaffære, trods at Franklin er gift med Elenor (Olivia Williams), der dog bor hver for sig. Da det britiske kongehus en dag i sommeren 1939 melder deres ankomst i sommerresidenten, står huset på den anden ende. Verden står overfor sin anden verdenskrig, så briterne er rejst til USA for at bede om Amerikas støtte under krigen. Det bliver noget af et kultur-clash, for de snobbede briter, der bliver budt på skovtur og hotdogs. Samtidig bliver de ufrivilligt fanget i præsidentens kærlighedsdrama og må derfor finde deres mest royale smil frem, for at overleve weekendens strabadser.
ANNONCE
SF Film - Hyde Park on Hudson [Anmeldelse] SF Film
Hyde Park on Hudson er lige så let som morgenduggen på en ny udklækket dansk sommerdag. Bill Murray er ganske enkelt fremragende som Franklin D. Roosevelt. Han forsvinder fuldkommen ind i rollen og man kan kun undres over at han ikke fik en lille Oscar nominering for sin præstation. Laura Linney er også charmerende som præsidentens elskerinde og kemien i mellem de to er vidunderlig. I det hele taget er hele castet særdeles velcastet og velspillende.
ANNONCE
SF Film - Hyde Park on Hudson [Anmeldelse] SF Film
Instruktøren Roger Michell rammer en fin nuance mellem komedie og drama. Det er ganske vidst et drama i den lette ende, men fred være med det, for man forlader biografen med et opløftet sind og et smil på læben. Historien er baseret på FDR og Daisys brev udveksling, som man fandt efter hendes død. En hemmelighed de to havde gemt på hele deres liv og selvom det er en god film, kunne jeg ikke lave være med at tænke på og de to ville have ønsket at verdenen skulle vide den…?
ANNONCE
Drengerøvs faktor: 10%
 
Teknisk information:
Original titel: Hyde Park on Hudson
UK, 2013
Instruktør: Roger Michell
Medv.: Bill Murray, Laura Linney, Samuel West, Olivia Colman, Elizabeth Marvel, Olivia Williams og Elizabeth Wilson
Genre: Biografi/Komedie/Drama
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital/DTS
Spilletid: 94 min
Dansk bio premiere: 20. juni 2013
Distributør: SF Film
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce