Streaming
Hvornår kommer sæson 2 af The Witcher?
Venter du også i spænding på næste runde fra Geralt, Yennefer og Ciri?
Den 2. sæson af The Witcher er på vej til Netflix.
Efter seriens første premiere i december 2019, nåede serien – baseret på The Witcher-bogserien, at trække ekstreme rekorder på streamingtjenesten – og blive årets mest streamede serie på Netflix, med under to uger at arbejde på.
Mange venter nu spændt på nyt fra fantasy-universet, og man kunne have håbet på, at serien ville dukke op igen til juletid. Det sker desværre ikke.
Optagelserne af The Witcher har været ekstremt påvirkede af COVID19-pandemien, og det har betydet flere produktionsstop undervejs – hvilket betyder, at serien lige nu er annonceret til en premiere i løbet af 2021.
Hvordan kommer Sæson 2 af The Witcher til at se ud?
Vi ved allerede en del om den kommende sæson – den officielle beskrivelse for den nye sæson lyder:
"Overbevist om, at Yennefer er død under Slaget ved Sodden, bringer Geralt prinsesse Cirilla til det sikreste sted han kender; barndomshjemmet Kaer Morhen. Alt imens kæmper Kontinentets konger, elvere, mennsker og dæmoner for at få overtaget i verden udenfor, og Geralt må beskytte pigen for noget langt mere farligt: De mystiske kræfter der lurer indeni pigen."
Det betyder selvsagt at Henry Cavill vender retur til rollen som witcheren Geralt, men der kommer også en række nye skuespillere til.
Den største lokale nyhed, er at Kim Bodnia har landet rollen som Vesemir, Geralts mentor – men der kommer også lidt Game of Thrones-stjernedrys ind over: Kristofer Hivju (Der spillede den store rødskæggede Tormund Giantsbane) er bekræftet i rollen som Nivellen.
Netflix har allerede delt de første få stillfotos fra sæson 2 (Se dem i galleriet).
I mellemtiden, må du tage til takke med den spritnye blooper-video, som Netflix har smidt på Youtube.
The Witcher Bloopers