Gear

Hvordan står det egentlig til med Huawei? Her er hvad vi ved [Juni 2019]

Har du også svært ved at finde hoved og hale i Huawei vs Trump?

Hvordan står det egentlig til med Huawei? Her er hvad vi ved [Juni 2019]
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 20. juni 2019

Den kinesiske elektronikvirksomhed Huawei, har levet en omtumlet tilværelse, gennem det seneste stykke tid. 

Det er nu en måned siden, at de første meldinger omkring Google Androids forestående tilbagetrækning fra samarbejdet med Huawei, oversvømmede internettet – som det første konkrete tegn på den amerikanske regerings no-trade politik, med regeringsblacklistede virksomheder. 

Siden da, har der været en del usikkerhed om, hvor vidtrækkende konsekvenser USA's beslutning ville have – og vigtigst for danske forbrugere: Hvordan det vil påvirke eksisterende og kommende Huawei smartphones herhjemme.

Huawei, der i måneden inden USA-sagen landede, slog dansk rekord, og sad på 23% af salget af danske smartphones, er ikke videre glade for sagen. Naturligvis. 

"Vi er selvfølgelig ærgerlige over de politiske krav, der i øjeblikket påvirker vores omdømme. Men det vil ikke rokke ved vores filosofi om at sætte brugernes behov i første række. Huawei vil fortsat sikre forbrugerne produkter af højeste kvalitet til en rimelig pris, " siger RenKe, direktør for Huawei Consumer Business Group Danmark.

Bølgerne er gået højt, og både i den ene og anden retning – og jeg har lavet en ganske konkret og håndgribelig guide til, hvordan vi herfra, ser sagen på nuværende tidspunkt. 

Ting vi ved:

Det har allerede kostet Huawei penge i forbrugertillid, at være hovedfokus i sagen. For få dage siden, kunne Huaweis CEO fortælle, at virksomheden har nedjusteret deres forventede årsomsætning, på verdensplan, med 200 milliarder kroner for indeværende år. 

Huawei Mate 20 Pro er genindsat i Googles Android Q betaprogram, hvilket betyder, at en kommende Android-opdatering til Googles næste version, endnu ikke er udelukket.

Huawei har som førsteprioritet også at benytte Android-styresystemet fra Google i fremtiden, da Huawei har ydet substantielle bidrag til udviklingen og udbredelsen af Android over hele verden. Huawei er dog også klar til at forfølge Plan B, hvis et fortsat Android-samarbejde ikke er en mulighed.

ARM, der sælger licenser til processorer, evaluerer i øjeblikket implikationerne af beslutningerne fra den amerikanske regering.

Huawei fastholder sin plads i SD Association, der er med til at definere udviklingen af SD-standarder for hukommelseskort. Huawei har dog i sine seneste smartphones, heriblandt P30 Pro, brugt sin egen hukommelseskortsløsning, Nano Memory Card, og er dermed ikke afhængig af SD-løsninger.

Google har opsagt dele af samarbejdet med Huawei. Huawei vil fortsætte med at tilbyde sikkerhedsopdateringer og eftersalgsservice til alle eksisterende Huawei og Honor smartphone- og tabletprodukter. Det gælder dem, der allerede er solgt, og dem, der stadig er på lager globalt.

Huawei produkter der findes i butikkerne lige nu, som er solgt eller er på lager, vil fungere som hidtil, selv efter den berømte 90 dags periode. Ligeledes vil Google apps eller services som Google Play Store, Youtube, Gmail, Maps ikke være påvirket.

Huawei udruller i sommeren en gennemgående softwareopdatering til styresystemet; EMUI 9.1.
Denne opdatering vil i følge Huawei gavne mere end 150.000 forbrugere på det danske marked, med nye funktioner og opdateringer til P30, P20 og Mate20-serierne. 

Ting der kan få konsekvens for Huawei:

Huawei er uden tvivl hårdt ramt, af at blive blacklistet i USA, og dermed potentielt miste kontakten til både leverandører og forbrugere. 

Huawei benytter mange amerikanske teknologier og produkter, til produktion af deres produkter. Først og mest højtråbende, var Googles version af Android, og tilhørende tjenester som Gmail, Google Play Store mv. 

Men Huawei benytter sig også af mange andre amerikanske brands i deres forskellige produkter: Nvidia, Broadcomm, Qualcomm, Microsoft, Texas Instruments, Western Digital, Intel, Seagate, Micron Technology er alle store amerikanske virksomheder, der får en god bid omsætning fra Huawei.

Men det er ikke et ultimativt sorteper-kort. Disse amerikanske virksomheder kan nemlig få lov, til at fortsætte deres forretning med Huawei, men det skal sikkerhedsgodkendes gennem en aftale med den amerikanske regering i Washington.

 

Især Google har været meget højlydte i deres kommunikation, at det kan få konsekvenser for USA og amerikanske arbejdspladser, og ikke mindst national sikkerhed, at overlade Huawei til en ikke-licenseret open-source udgave af Android, som er lettere for den kinesiske efterretningstjeneste at omgå sikkerheden ved. 

 

Ting der stadig er helt uklare:

Alt vedrørende Huaweis fremtidige produktlanceringer!

Porsche Design lancerer eksklusiv espressomaskine: 911 enheder i samarbejde med La Marzocco

Læs også: Porsche Design lancerer eksklusiv espressomaskine: 911 enheder i samarbejde med La Marzocco

Intel Arc Battlemage-serien: Et budgetvenligt grafikkort-valg for gamere?

Læs også: Intel Arc Battlemage-serien: Et budgetvenligt grafikkort-valg for gamere?