Connery

Hvor meget smartphone kan man få for under en tusse: Motorola Moto E20 har svaret

Der er både 40 timers batteritid og dual-cam

Indrømmet, det er ikke alt for meget vi beskæftiger os med de billigste smartphones på markedet - men akkurat som resten af smartphone-feltet, rykker budget-smartphones sig også med gevaldige ryk. 

Det er tydeligt i seneste produktnyhed fra Motorola, der har pakket et væld af features i deres nye Moto E20 - til en vejledende salgspris på blot 799,- kroner. 

ANNONCE
Motorola Moto E20 - Hvor meget smartphone kan man få for under en tusse: Motorola Moto E20 har svaret Motorola Moto E20

Processoren kommer i et nyudviklet chipset fra UNISOC, og uden at forvente en hel masse, leverer UNISOC T606 trods alt en otte-kernet processor-kraft, så du forhåbentligt kan skifte nogenlunde glidende mellem apps på Android-platformen. 

Hvad man til gengæld får med i pakken er et pænt stort 4000 mAh batteri, der hardware-sammensætningen taget i betragtning, forventes at kunne levere godt 40 timers brug mellem opladning - og det er altså et pænt stykke over flagskibsmodellernes all-day battery.

ANNONCE
Motorola Moto E20 - Hvor meget smartphone kan man få for under en tusse: Motorola Moto E20 har svaret Motorola Moto E20

Der er også blevet plads til et dual-cam setup, med en 13 megapixel hovedfeature - og et 2 megapixel sekundært kamera, som understøtter hovedkameraet med bokeh-effekt ved at sammensætte date under portrætfotos og lignende. Selfiekameraet på fronten er 5 megapixel. 

Displayet er et stort 6.%" HD+ display, og telefonen er desuden udstyret med en IP52 vandafvisende certificering. 

En anden forbedring på årets budget-model fra Motorola er overgangen fra Micro-USB til USB-C, så denne smartphone nu kan oplades på samme opladere som andre aktuelle Android smartphones. 

3.5 mm jackstik er der også på denne model. 

Smartphonen har selvfølgelig de gængse forbindelser som Wifi, Bluetooth, og 4G (ingen 5G på denne model) - samt alle de typiske typer af sensorer - heriblandt en fingeraftryksscanner. 

Hvad du til gengæld må slå dig til tåls med, er en begrænset hukommelse på 2 GB RAM, 32 GB lagerplads (med mulighed for udvidelse med hukommelseskort), en enkelt højttaler.

Den nye budget-smartphone fra Motorola kører med Android 11. 

Moto E20 lanceres i Danmark i 4. kvartal 2021, og altså med et vejledende prismærke på 799 kroner. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce