Connery

Hvilken skærm skal man vælge til en gamer-pc?

Opløsning og opdateringshastighed: Sådan vælger du den bedste gamingskærm

Denne artikel er en del af vores Byg din egen desktop PC guide. Præsenteres i samarbejde med Føniks Computer

Skærmen er en vigtig del af enhver PC, og det gælder selvfølgelig også din gamer computer. Hvilken skærm du har brug for - og hvilken du har lyst til, kan være to vidt forskellige ting, men lad os kigge nærmere på det. 

Chancen for at du er landet på denne artikel, fra min Byg-Selv guide er stor, men hvis ikke du er, får du lige et hurtigt recap: 

Populært set taler vi om tre forskellige spec-niveauer, der er afgørende for hvilken skærmtype du bør vælge: Her har vi 1080p-gaming, 1440p-gaming og 4K-gaming. 

De tre termer er alle udtryk for de respektive monitor-opløsninger.

  • 1080p-gaming bruges om skærme med en Full HD opløsning på 1920x1080 pixels
  • 1440p-gaming benyttes om skærme med en opløsning på 2560x1440 pixels - det kaldes også 2K, QHD eller Quad-HD. 
  • 4K gaming kunne ligeså godt hedder 2160p, det benyttes om skærme der har 4K opløsning, altså 3850x2160 pixels. 
ANNONCE

Der er forskellige indgangsvinkler til det hele - alt andet lige er det selvfølgelig hamrende fedt at gå benhårdt efter 4K gaming, med alle settings høje og en fantastisk opdateringshastighed på langt over 100 billeder i sekundet. Udfordringen er bare, at det ikke er helt billigt at bygge en state-of-the-art 4K gamer-PC.

Det faktum betyder at langt de fleste gamere i dag, ender ud med et kompromis i form af et balanceret build, der er centreret omkring 1440p gaming. Med et godt 1440p build, er det selvfølgelig let at køre alt i 1080p (Full HD), men også muligt at dyppe tæerne i 4K-gaming, hvis man ikke ønsker at køre max-max på alle settings - dog kræver det en skærm der understøtter det. 

4K Gaming-skærme er dyrere end 1440p-skærme, og 1440p skærme er dyrere end 1080p-skærme. 1080p-skærme er dog ved at være outdatede i relation til gaming, og er primært forbeholdt de mindre skærmstørrelser, med knapt så imponerende specifikationer. 

Set i lyset af de aktuelle priser, giver det måske bedst mening at gå på jagt efter en god 1440p skærm, men på den anden side vil en god 4K-gaming skærm, kunne holde dig kørende til både din nye PC og den næste derefter - og så videre. 

Hvilken gamingskærm du skal vælge, for at få den bedste spiloplevelse her og nu, er stærkt afhængigt af dit grafikkort. 

Det der oftest adskiller gaming-monitors fra almindelige PC-skærme, er en række af de features, der ligger udover selve opløsningen - de to features der er vigtigst at bide mærke i, er singalforsinkelsen (Latenstiden), der er særligt vigtigt for gaming, især hvis du spiller online multiplayer. 

Den anden vigtige ting er skærmens opdateringshastighed - normale skærme holder stadig en frekvens på 60 Hz, mens performance-gaming skærme opper den til 120, 144, 240 eller endnu højere. Opdateringshastigheden, er et udtryk for hvor mange billeder (frames) skærmen viser på et sekund, jo højere opdateringshastighed, desto mere flydende ser bevægelserne ud. Men selvom din skærm har mulighed for at vise højfrekvente billeder, er det stadig bundet op på, hvilken hardware du har udstyret din gaming-PC med. 

Hvis du forsøger at afvikle spil med en høj refreshrate, lad os sige en spilindstilling med 144 FPS, på en skærm der kører med en max refreshrate på 60 Hz, vil du sandsynligvis komme til at opleve et fænomen der hedder screen tearing - det opleves ved at linjerne på skærmen ikke matches korrekt up, og det er både irriterende og meget forstyrrende i en spil-session. 

Løsningen på screen tearing er ret simpel - indstil dit grafikkort, til at skyde spillene ud ved det maksimale output som din skærm kan håndtere. 

Med et fornuftigt mainstream-kort som et Nvidia RTX3070 burde du være i stand til at afvikle 1440k gaming med en opdateringshastighed på 144Hz. Og så er det heldigt, at det er en af de mest mangfoldige muligheder for gamingskærme, lige nu. 

ANNONCE
AOC 25G3ZM - En fed 25" 1080p skærm - Hvilken skærm skal man vælge til en gamer-pc? AOC 25G3ZM - En fed 25" 1080p skærm

Gode 1080p-skærme

En af de store fordele der er at hente i Full-HD skærme, er at det er billigere end skærmene med højere opløsning. Til gengæld betyder det, at du let kan komme i nærheden af skærme med virkelig høj opdateringshastighed. 

Det kunne eksempelvis være for knap 1400 kroners AOC skærm. Modellen AOC 25G3ZM er en 25" 1080p-skærm, med en refreshrate på hele 240 Hz og en responstid på 1 millisekund. Det er et rigtigt godt bud på en lækker skærm, hvis du udelukkende vil game 1080p. 

ANNONCE
BenQ EX32 - 32" 1440p gamerskærm - Hvilken skærm skal man vælge til en gamer-pc? BenQ EX32 - 32" 1440p gamerskærm

Gode 1444p-skærme

Som sagt er der masser af muligheder, hvis du leder efter en god skærm i 1440p. Alle fabrikanter er med i gamet, og aller leverer skærme i alle prislag. 

BenQ skærme er altid et sikkert valg, når det kommer til PC-gaming. Og jeg har fundet en rigtig god sag hos Føniks Computer: Benq EX32 er en lækker buet 32" monitor, der er rigtig god til simulator-racing og så er den oven i købet også kompatibel med PlayStation 5 og Xbox Series X

Skærmen har en opdateringshastighed på 165 Hz, og kommer med indbygget 2.1 lyd - med ekstraudstyr i form af en fjernbetjening og en 5-vejs højdejusterbar fod. Prisen er i skrivende stund 3415 kroner. Det kan selvfølgelig gøres billigere med andre modeller, men denne skærm er lækker.  

ANNONCE
Samsung Odyssey Ark er noget af det vildeste du kan komme i nærheden af - Hvilken skærm skal man vælge til en gamer-pc? Samsung Odyssey Ark er noget af det vildeste du kan komme i nærheden af

Gode 4K-skærme

4K-segmentet er uden tvivl det område, hvor producenterne lige nu dyster om at kunne præsentere det bedste af det bedste og det vildeste af det vilde. Du skal regne med at smide i omegnen af 4500 kroner for en fornuftig 4K-gaming skærm, men det kan sagtens blive endnu vildere. 

Det er blandt andet i dette segment vi finder den vilde buede Samsung Odyssey Ark 55”. Samsung skærme har virkelig oppet sig indenfor gaming de seneste år, og selv hvis du ikke vælger den helt vilde Ark-skærm, er der ekstremt gode 4K-skærme i Samsung Odyssey-serien. 

Vi må heller ikke glemme LG’s bøjelige OLED Flex skærm, der begge gemmer sig bag et væsentligt højere prissæt. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt