Connery

Hvilken Kone passer til dig?

Gamer: Har du styr på dit vigtigste redskab?

Det kan være lidt af en videnskab at finde den rigtige gaming-mus. Markedet har aldrig været større, og hvert eneste brand har deres egne navne, til et væld af forskellige teknologier - og det gør det ikke nemmere. I dette indlæg vil jeg forsøge at gøre dig lidt klogere på de vigtigste parametre, og samtidig introducere dig for to umiddelbart lignende mus, med vidt forskellige kvaliteter. 

ROCCAT har sine rødder i Tyskland, og har siden starten i 2007, kæmpet sig op i den store liga for accessories. I år har de altså 10 års jubilæum, og det markeres blandt andet ved introduktionen af opgraderede versioner, af deres populære Kone mus. 

ANNONCE

3 vigtige overvejelser, når du skal købe en gamermus. 

En gamermus er en ganske bred definition - og det eneste der som udgangspunkt er tilfælles for kategorien, er de gamer-klingende navne, som producenterne navngiver dem - de kommer i et væld af former, størrelser og udformninger, og med et virvar af forskellige funktioner, knapper, teknologier og.. gejl. 

Formfaktor er alfa og omega.

Det allerførste man bør kigge på, er om musen passer i ens hånd. Alle har forskellige hænder, og små varierende arbejdsgange, og heldigvis findes der en mus til de fleste. Langt de fleste foretrækker at arbejde med en asymetrisk form. Rent ergonomisk er det for de fleste det rigtige valg. Den klassiske symmetriske mus, som vi især kender fra 90'erne var en synder i forhold til museskader. En asymetrisk skrå mus, giver en mere naturlig håndstilling. 

Ud over selve formen, spiller størrelse og vægt også ind. Mange casual gamers foretrækker en tungere mus (Som også gør det lettere at arbejde med høj DPI), hvor de mere professionelle typer sværger til mindre, lettere mus, der er lynhurtige at smide fra ende til ende, af en stor gamermusemåtte.

Høj DPI = Bedre mus - en typisk rookie-mistake. 

Når casual gamers leder efter mus, gør de ofte som ved andre hardware-indkøb: Kigger efter de højeste specs. Og her er DPI blevet lidt af en synder. Mange gamermus bliver i dag promoveret, på deres høje sensitivitet, altså deres DPI. En high-end sensor giver dig over 10.000 DPI at lege med - men bare fordi den har mulighed for et højt DPI, betyder det ikke at den er bedst. DPI står for Dots Per Inch, og angiver hvor meget din cursor kan flytte sig, når du bevæger din mus en tomme. Jo højere DPI, des længere cursor-vandring. 

Høj DPI er en luksus at have, men langt de fleste gamere arbejder indenfor at område på 3-4000 DPI, her er det nemlig muligt at bevæge musen med stor præcision, hvor en dobbelt så høj DPI ofte vil give mange flere utilsigtede bevægelser. En undersøgelse udført af Roccat, viser at 9/10 professionelle gamere arbejder med så lidt som 2000 DPI. 

Laser- eller optisk sensor?

Her er en no-brainer, hvis du leder efter en gamermus. Lasermus er meget populære på arbejdspladser på grund af en ting; versatiliteten: En lasersensor er meget mere fleksibel og følsom end en optisk sensor. Det muliggør at man kan navigere musen på alle mulige forskellige underlag, endda glas og ujævne overflader. MEN. Det der gør laseren til en fordel for den almene PC-bruger, er gamerens fjende: Hvis du løfter på en lasermus, for at repositionere den, vil cursoren bevæge sig. Det er et ret stort irritationsmoment for gamere, altså, i hvert fald hvis du er typen der sætter pris på dit sigte. 

Den optiske sensor er derfor det oplagte valg til gameren, jo - den stiller krav til en musemåtte, til gengæld er den så pålidelig som bare pokker. (Du vil kunne finde enkelte bud på "gamermus" med laser-sensorer, men det er ikke anbefalelsværdigt i min optik).

Bling eller ej?

Tillad mig lige at hoppe ud i en analogi fra et andet univers. Der er to slags bilfanatikere: Der er racere, og der er show-offs. Altså, puristerne, der kun går op i performance, og så de mere entusiastiske typer, der rigtig gerne vil vise sig frem. Og begge ting kan være underholdende i hver sin setting. Hvis du er til biltræf i den lokale Fast&Furious-afdeling, nyder du mere af opmærksomheden, hvis du er gejlet godt og grundigt op. Men så snart det kommer til racerbanen, handler det om, hvem der kommer først - og så er det sekundært at man ser godt ud mens man gør det. 

Sådan er det også med gamermus. En casual gamer, vil ofte gå efter den gamermusen, med de lidt sjove features: Programmerbare lysfeatures og den slags. Den professionelle e-gamer (eller en på vej mod toppen), vælger den mere puristiske mus, med den bedste performance - og så er det ok, at det helt tunge gejl er blevet fjernet, for at give et lettere chassis. Heldigvis er en del af de mest populære mus på markedet, både tilgængelige i udgaver for casuals og profs. 

Med det på plads, vil jeg begive mig ud i præsentationen af to nyheder fra Roccat.

ANNONCE
Hvilken Kone passer til dig?

ROCCAT Kone EMP

For de glade gamere er ROCCAT Kone EMP et interessant nyt bekendtskab. Kone-typen har eksisteret i noget tid, men EMP er altså i det seneste kuld, der er blevet udstyret med firmaets ny-udviklede Owl-Eye sensor. 

Kone EMP er en mellemstor mus, der er udviklet til den kræsne gamer. Den optiske Owl-Eye sensor byder på en DPI-range der, programmerbart, spænder fra 100 til 12.000 DPI. 

Sevom den er udviklet til folk med store hænder, er vægten ikke voldsom, den vejer 114 gram, og er coated med en Pro-Grip overflade, der giver et stærkt hold i musen. 

Scroll-hjulet er et fire-retnings et af slagsen, og er navnkyndigt blevet døbt 4D-Titan-hjul. Det vipbare hjul bringer antallet af knapper op på 11 styk, og de er alle fuldt programmerbare med ROCCATs Swarm-software. 

Og skal vi så lige tale lidt om gejlet? But of course. Lidt længere oppe skrev jeg, at lysgejl var lidt for de opmærksomhedskrævende, og indrømmet - jeg falder tit i den fælde.

Derfor er det lækkert at se, at ROCCAT med EMP er gået all in på programmerbar RGB LED-belysning. Det betyder at man i forhold til forgængeren, Kone XTD, pludselig har på den gode side af 16 millioner flere farver at lege med. 16.8 millioner faktisk, minus de 33, der var tilgængelige på XTD.

ANNONCE
ROCCAT Kone EMP
  • Optisk Owl-Eye-sensor fra ROCCAT® med 12000dpi
  • 1000Hz signalfrekvens
  • 1ms reaktionstid
  • 50G acceleration
  • 250 ips maksimal hastighed
  • Museacceleration: nej
  • Bevægelsesforudsigelse: nej
  • Justérbar løfteafstand
  • ARM Cortex-M0 50MHz
  • 512kB indbygget hukommelse
  • 1.8m flettet USB-kabel
  • Størrelse: B 7.7 cm, H 4.2 cm, L 13.1 cm.
  • Vægt: 116 gram
ANNONCE
Hvilken Kone passer til dig?

ROCCAT Kone Pure Owl-Eye

For puristerne og de kommende e-sportsstjerner. Kone Pure er også blevet udstyret med den nye Owl-Eye sensor, der selv om den går op til 12.000 DPI, tilrådeligt anbefales at indstilles et sted mellem 400 og 3000. 

Den store forskel på Kone EMP og Pure Owl-Eye, ligger i det professionelle snit.

Pure Owl-Eye fylder blot 91% af storebror, og takket være det mindre design, og besparelsen af LED-gejlet, er vægten holdt nede på blot 88 gram. Det er ret konkurrencedygtigt.

Helt væk er LED-lyset dog ikke - der gemmer sig nemlig lidt lys i logoet ved vristen, så man lige kan markere team-farverne, eller hvad men ellers lige går og drømmer om, indenfor 16.8 million-farvespektret. 

En anden forskel, findes i scrollhjulet, der i Pure, ikke har vippefunktion, her går det kun frem og tilbage - vejen frem, i kampens hede. 

Musen er selvfølgelig kablet, og det giver en god reaktionstid på 1 millisekund.  

ANNONCE
ROCCAT Kone Pure Owl-Eye
  • Optisk Owl-Eye-sensor fra ROCCAT® med 12000dpi
  • 1000Hz signalfrekvens
  • 1ms reaktionstid
  • 50G acceleration
  • 250 ips maksimal hastighed
  • Museacceleration: nej
  • Bevægelsesforudsigelse: nej
  • Justérbar løfteafstand
  • ARM Cortex-M0 50MHz
  • 512kB indbygget hukommelse
  • 1.8m flettet USB-kabel
  • Størrelse: B 7.0 cm, H 3.9 cm, L 11.8 cm.
  • Vægt: 88 gram
ANNONCE

Hvis du stadig er i tvivl om, hvilken mus der passer bedst til din spillestil, kan du gå et dybere lag ned i processen, ved hjælp af Roccats interaktive museguide lige her: Roccat Kone guide. Game on!

Del

Seneste nyt