Connery

Hver tiende får spoilet sin yndlingsserie ved at kigge sidemanden over skulderen på farten

Pas på hvor du kigger hen, når du sidder i toget!

Netflix har løftet sløret for en ny undersøgelse, som kigger nærmere på danskernes streaming-vaner uden for hjemmet. 

I den globale undersøgelse har Netflix blandt andet spurgt til, hvordan vi har det med at vise følelser offentligt, og dertil svarer 67 % af Netflix’ medlemmer, at de er mere end villige til at leve sig helt ind i yndlingsserien eller -filmen med følelserne uden på tøjet, mens de er på farten - også selvom det betyder, at de kommer til at dele intime scener med fremmede i toget, såsom at fælde tårer i bussen eller skraldgrine på gaden.
 

Men det er jo bare indlevelse i serien - hvad så med dem, der lige kigger over skulderen, når man sidder så tæt? Hele 45 % af dem, der binger på farten, har taget en fremmed i at lure med på deres skærm. Og det kan faktisk have konsekvenser at kigge med hos sidemanden.

11 % svarer, at de har prøvet at få en serie eller film spoleret ved at lure på en andens skærm. I Sydkorea står det værst til. Her har hele 24 % fået spoilet en film eller serie, fordi de ikke kunne holde øjnene for sig selv. Dog kan film også få os i tale med hinanden. Mere end en fjerdedel (27 %) af dem, der streamer på farten, har oplevet at falde i snak med en fremmed om den serie eller film, de ser.

Så selvom du streamer på farten, kan du altså aldrig være helt sikker på, at andre ikke kigger med på din skærm. Også selvom indholdet måske ikke egner sig til at dele med andre, fx når der vises mere eller mindre pinagtige scener. Det er dog kun 18 % af de adspurgte, der svarer, at de skammer sig over, hvad de har set offentligt, mens 77 % af de adspurgte aldrig kunne overveje at stoppe filmen midt i det hele - heller ikke selvom der er pinlige scener undervejs, som man helst vil holde for sig selv.

Undersøgelsen er baseret på 37.056 testpersoner og deres svar om Netflix-vaner i det offentlige. 

Pas på, hvad du binger i toget - du kan starte et slagsmål!

ANNONCE
Hver tiende får spoilet sin yndlingsserie ved at kigge sidemanden over skulderen på farten
Del

Seneste nyt

Annonce