Connery

Hver anden kvindelige hundeejer vil hellere tilbringe tid med sin hund end sin kæreste, viser ny undersøgelse

Dawg over boys.

Man siger, at hunden er menneskets bedste ven. Men vidste du, at den også kun fungere som en form for rådgiver og ens fortrolige? 

En ny undersøgelse foretaget af Just Right® by Purina® har adspurgt over 1000 hundeejere om deres forhold til deres bedste ven. 

Undersøgelsen viser blandt andet, at 95% ser deres hund som en del af deres familie - og det forklarer vel i høj grad, hvorfor der er så mange, der omtaler sig selv som mor eller far, når de taler til deres hund. For ja, folk taler i høj grad til - og med - hunde. 44% af de adspurgte ser nemlig deres hund som deres fortrolige, som de deler hemmeligheder med, og 55% mener, at hunden støtter dem, når de har modtaget dårlige nyheder eller er kede af det. 

Det er altså tydeligt, at en hund kan være mange ting - også en rigtig god wingman. 15% af mændene fortæller nemlig, at deres hund har hjulpet dem med at få opmærksomhed ved det modsatte køn. Men spørgsmålet er, hvorvidt dette egentlig er positivt. Halvdelen af kvinderne svarer nemlig, at de hellere vil tilbringe tid med deres hund end med deres partner. Så hvis du har et billede med din hund på tinder, skal du ikke blive overrasket, hvis hun bliver skuffet over, du ikke har taget hunden med på første date - det var faktisk den, og ikke dig, hun swipede ja til.. 

via GIPHY

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce