Connery

Hvad skal vi glæde os til

Så kommer der igen en "guide" til de film, vi skal glæde os til i det ganske, danske land!

Selvom vejret skifter meget i øjeblikket, kan det ikke nægtes, at foråret er over os. Det kan vist ikke være anderledes, og hurra for det! Nu er det igen tid til at opholde sig mere udenfor, og give de elektroniske apparater nogle pauser, men måske kan det alligevel friste med nogle film af og til, for her i den næste tid går vi en masse spændende film i møde.

Hellboy
ANNONCE
Hvad skal vi glæde os til
Så er endnu en tegneseriefigur blevet filmatiseret! Denne gang gælder det Hellboy, der i filmen af samme navn spilles af Ron Pearlman, der ellers normalt kun har roller som skurk eller som stemme til
I de sidste dage af 2. verdenskrig forsøgte nazisterne sig med sort magi for at redde deres efterhånden ret håbløse sag. De Allierede ransager og overtager nazisternes lejr mens en ceremoni er i gang, men ikke før at en dæmon, Hellboy, er blevet hidkaldt fra det hinsides. Hellboy vælger at følge De Allierede, og da han bliver voksen, vælger han at kæmpe for det gode i stedet for det onde. Hellboy er en atypisk superhelt, der som Spawn og Blade er god for mange spøjse og coole bemærkninger!

Medvirkende: Ron Pearlman, Selma Blair (hende, der kyssede med Sarah Michelle Gellar i Cruel Intentions)

Filmen har premiere d. 16.april.

Big Fish
ANNONCE
Hvad skal vi glæde os til
Tim Burtons nye film følger Edward Blooms enestående liv gennem en lang række tilbageblik, som begynder, da sønnen Will besøger ham for sidste gang. Edward er ved at dø af kræft, og Will har ikke snakket med sin fader i mange år, fordi han tror, at hans far har været en løgner, der aldrig har brudt sig om sin familie. Da Edward genfortæller sin fantastiske historie igen, begynder Will at forstå hvem hans far egentlig var...

Tim Burtons film er kendt for at være specielle, hvem har ikke set de to første (vellykkede) Batmanfilm, Sleepy Hollow og de to yderst uheldige projekter, Mars Attacks! og genindspilningen af Planet of the Apes?

Medvirkende: Ewan McGregor, Helena Bonham Carter, Jessica Lange

Filmen får premiere d. 16. april.

Kill Bill Vol. 2
ANNONCE
Hvad skal vi glæde os til
I den første af Quentin Tarantinos dobbeltfilm om lejemorderen Black Mamba/The Bride, tager Black Mamba nu til USA for at gøre det af med de to sidste lejemordere, og deres leder, den onde skurk Bill. Tarantino har selv sagt om denne film, at den er en slags western af den gamle slags, hvor Kill Bill Vol. 1 var en "eastern" - en samuraifilm med masser af kampsport og blodsplatteri.

Medvirkende: Uma Thurman, Darryl Hannah, Samuel L. Jackson, Lucy Liu og mange andre.

Filmen får premiere d. 23. april.

Van Helsing
ANNONCE
Hvad skal vi glæde os til
I slutningen af det 19. århundrede rejser den berømte monsterjæger Dr. Gabriel Van Helsing til Rumænien for at kæmpe mod Grev Dracula, Ulvemanden og Frankensteins Uhyre. Ved sin side har han den skønne Anna, der er medlem af en familie, som har dedikeret deres liv til at udslette verdens ondskab.

Hugh Jackman bliver spændende at se i en rolle, der er ret magen til hans rolle som Wolverine i X-Men filmene, og det bliver samtidigt interessant at se Kate Beckinsale skifte fra hovedrolle-monsterdræber i "Underworld" til lækker kvinde sidekick i denne film!

Medvirkende: Hugh Jackman, Kate Beckinsale, David Wenham (Faramir, Ringenes Herre)

Filmen får premiere d. 6. maj.

Troy
ANNONCE
Hvad skal vi glæde os til
For flere tusind år siden sad der en mand i Antikkens Grækenland ved navn Homer, som skrev to episke digte ved navn Odysseen og Iliaden. Mens Odysseen flere gange er blevet filmatiseret, er det første gang, at vi får en storfilm om Iliaden. Filmen er blevet omdøbt Troy, da filmens instruktør, Wolfgang Petersen, har valgt at centralisere handlingen omkring det kæmpestore slag ved Trojas porte, hvor Agamemnon, Menelaos, Achilleus, Hektor og Paris står ansigt til ansigt i en kamp, der varede 10 år. Modsat de episke digte, har man valgt at undlade at have de gamle græske guder med, hvilket nogle mennesker sikkert vil mene er en forringelse og dårlig filmatisering af digtene. Hvorom alt er, har vi nok en af de rigtigt store film i vente!

Medvirkende: Brad Pitt, Orlando Bloom, Eric Bana, Sean Bean (Boromir, Ringenes Herre)

Filmen får premiere d. 19. maj.

The Day After Tomorrow
ANNONCE
Hvad skal vi glæde os til
Til sidst er det tid til en ny katastrofefilm. Sidste år fik vi faktisk ikke rigtigt nogle, men nu varsler der nye katastrofer for menneskeheden. I The Day After Tomorrow spiller Dennis Quaid en klimatolog, som prøver at finde en måde at redde verden fra den ekstreme globale opvarmning. Han er nødt til at finde frem til sin unge søn i New York, som er ved at blive overtaget af en ny istid! Glæd dig til store tornadoer, tsunamier og kæmpemæssige orkaner.

Medvirkende: Dennis Quaid, Ian Holm

Filmen får premiere d. 28 maj.

  • Der er naturligvis mange andre interessante ting på vej, bl.a. kommer den nye Harry Potter, "Harry Potter & The Prisoner of Azkaban" til juni, men til den tid skal jeg nok berette lidt mere om det! Kan I så komme i bio her i foråret!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce