Verden iflg. Connery

Hvad er trypofobi?

Frygter du også frugt, bobler og vafler?

Hvad er trypofobi?
Connery Redaktionen
Af Connery Redaktionen 25. februar 2019

Frygt kan være mange ting, og selvom der er visse ting, vi sikkert alle kan definere som skræmmende, er der andre ting, som for nogen kan virke helt uskyldige, imens det kan skræmme livet af andre. 

Som fx frugt, bobler og vafler, som egentlig ikke er uhyggelige i sig selv, men som har en ting tilfælles: Huller.

Trypofobi er frygten for mønstre eller former, der ligner små huller. Trypofobi er ikke officielt anerkendt som en psykisk lidelse, og det er også et omdiskuteret fænomen blandt psykiatere. Hvor nogen mener, at symptomerne ikke er nok til at definere en fobi, mener andre, at følelsen af angst og ubehag, når man ser mønstre eller former, der ligner små huller, er nok til at betegne det som en legitim fobi. 

Symptomerne ved trypofobi er ofte mavesmerter, hudirritation, panikanfald og generelt ubehag. Trypofobi forekommer som en reaktion på frygt, væmmelse eller begge, selvom væmmelse ofte er den stærkeste følelse.

Forskere har fundet ud af, at tusindvis af mennesker hævder at lide af denne fobi. Man mener, at ordet første gang blev brugt på et online forum i 2005, og siden har det vokset sig stort på de sociale medier. 

I videoen herunder kan du høre mere om lidelsen og også teste dig selv.

Advarsel: Der er rigtig mange huller!

Sådan får du mest ud af den sidste arbejdsdag før jul

Læs også: Sådan får du mest ud af den sidste arbejdsdag før jul

Victory Bar: Papirøens nyeste cocktailhotspot er som revet ud af en Guy Ritchie-film

Læs også: Victory Bar: Papirøens nyeste cocktailhotspot er som revet ud af en Guy Ritchie-film

Verden iflg. Connery

Se flere artikler