Connery

Humor mod Aids...

Lav telefonfis med en ven, spil pikman eller lyt til nogle fede indslag fra nogle af DKs sjoveste mennesker.

Humor mod Aids...
Den 1. april lancerede AIDS-Fondet, Folkekirkens Nødhjælp og IBIS en utraditionel kampagne imod Aids. En af kampagnens hovedformål var at fokusere på humor. Rundt om i landet solgte man denne dag røde næser med det formål at indsamle ekstra penge til arbejdet imod aids.

Ca. 40 millioner mennesker er rundt om i verden smittet med Aids og med sygdommen er man dødsdømt så længe helbredende behandlingsmuligheder ikke findes. I Danmark er 4500 - 5000 mennesker smittet med aids og hvert år testes 250-300 mennesker positive for aids. Den eneste behandlingsmulighed er en medicinsk behandling, som koster 100.000 kr. om året for hver patient. Denne behandling er ikke helbredende, men forlænger den hiv-smittedes liv med 6-7 år.

Hvis vi ser på tallene på verdensplan, smittes 14.000 dagligt med aids og her er 12.000 af de nysmittede mellem 15-49 år. Man har regnet ud, at 3 millioner mennesker dør af aids i løbet af i år.

Et af kampagnens formål er at indsamle penge, som vil gøre det muligt at yde mere og bedre støtte til hiv-positive og forældreløse børn og unge i Namibia, Zambia, Rusland og Ukraine. I kampagnen har man sat humoren i centrum. Det er ikke humor man umiddelbart forbinder med Aids, men for at have humor, har man brug for et positivt overskud og humor giver kræfter og vilje.

På deres hjemmeside: Humormodaids.dk kan du finde morsom underholdning fra bl.a. Jan Gintberg, Peter Frödin og Chris og Chokoladefabrikken. Udover det, er der en kanonsjov mulighed for at lave grin med dine venner. Nogle af telefonfissamtalerne er afprøvet med succes af en af skribenterne, så det er bare at komme i gang, hvis du mener, at der skal laves lidt sjov med dine venner, kæreste m.fl. Imellem alt humoren finder man også alvor, da der på siden også nævnes en masse facts om aids og sygdommen rundt om i verden.

For at undgå Aids, er man nødt til at bruge kondom, hvis ikke den anden part er blevet testet negativ for HIV. Dette gælder også ved oralsex, da dette heller ikke er sikker sex når vi taler om aids. Husk det for din og andres skyld.

Se mere om kampagnen på:humormodaids.dk
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce