Connery

Humanzi

Vi anbefaler Humanzi - Tremors

Det irske band Humanzi har just udgivet deres første Skandinaviske release, og vi på Connery mener bestemt det er et navn, man bør skrive bag øret.
Humanzi
Tremors, som albummet hedder, er produceret af ingen ringere end Chris Vrenna, som mange sikkert kender i forbindelse med Nine Inch Nails, og den lige så imponerende Garreth Mannix.
Albummet blev i første omgang sendt på gaden helt tilbage i 2006, men nu er turen altså kommet til den skandinaviske del af befolkningen. Og vi må tilføje et heldigvis!

Funky beats, tyk irsk accent, et strejf af den gode punk n roll i undertonen samt glæde og  gedigen powerpop-massakre driver af de 11 nydeligt producerede tracks, der er at finde på Tremors. Ved gennemlytning rammes man af både nostalgi og entusiasme. Især "Fix the Cracks" og "Out on a Wire" skiller sig ekstraordinært ud, og burde kunne gøre selv den stiveste bibliotekar til en vridende dansesmølf i glædesrus. - Gabba gabba hey.

Det er tydeligt Humanzi har fundet inspiration i bands som The Clash, Depeche Mode, Kraftwerk og sågar The Rolling Stones, men de har formået ikke at gøre det til et ærgeligt rip-off. Danseglade diskoteksfrøer i det danske land vil forhåbentlig opleve glæden ved Humanzi, og har dj'en ikke været opmærksom i skrivende stund, bør man gøre sig selv og andre den tjeneste at bede ham opgradere sine plader med Tremors.

Bandets mission er simpelthen at give verden en sublim blanding af rock n roll og dance beats, og med Tremors må den mission siges at være sat godt og grundig iværk - med succes til følge.

De jyske læsere kan fange en live-oplevelse med Humanzi i Musikcafeen i Århus d. 27. marts, mens sjællændere kan drøne en tur over broen og opleve bandet d. 26 marts i Malmø.

Er interessen vakt? Så kig forbi Humanzis MySpace-recidens her
ANNONCE
Humanzi
HUMANZI - TREMORS

01. Diet Pills and Magazines
02. 6 Gun
03. Out on a Wire
04. I Want Silence
05. Long Time Coming
06. Tremors
07. Song for Understanding
08. Help Me in the Morning
09. Fix the Cracks
10. Get Your Shit Together
11. Mass Hypnosis (Psychosis)

Release: 28. januar 2008
Naz Recordings
Del

Seneste nyt

Annonce