Connery

Huawei P20 Lite giver dig notch-design for under 3.000 kroner

Budget-udgaven af Huaweis nye flagskib er allerede i butikkerne

For 14 dage siden afslørede Huawei deres nye top-telefon Huawei P20 Pro, under et event i Paris.

I mellemtiden er der også kommet en Lite-version til lineuppet, og den er faktisk ikke et dumt bud på en FED budget-telefon. 

Huawei P20 Lite er en fornuftigt prissat smartphone, der - hvis du er forelsket i notch-design, charmerer dig med lige netop dette. 

Telefonen, der ikke hedder Lite på grund af størrelsen, men derimod indmaden, er udstyret med et FullView Display på 5.85", der byder på FHD+ opløsning og et 432 PPi retina. 

Kameraet i telefonen er selvfølgelig ikke så vildt som storebror, men trods alt, er der blevet plads til 16 megapixel dualkamera, med F2.0-blænde, der giver mulighed for ganske fine fotos. 

Huawei P20 Lite har en 2280x1080 FHD+ skærm og et 432 retina HD-display, der kort sagt betyder, at hvert billede indeholder flere pixels per tomme. I kombination med et kontrastforhold på 1:1500 giver det billeder af høj kvalitet med et farve- og detaljeniveau helt i top.

Huawei P20 Lite er udstyret med det nye EMUI 8.0 system, der i forhold til den tidligere EMUI 5.1 forbedrer ydeevnen med 12 procent. Det betyder, at P20 Lite giver en gnidningsfri og optimeret oplevelse, der passer til brugerens krav for en smartphone, og som virker effektivt og hurtigt. Ved at udnytte en særlig algoritme, kan smartphonen tilpasse sig brugerens behov. Det betyder fx en forbedring på video playback performance på 20 procent og en forbedret responstid på applikationer på 15 procent. I det hele taget bliver det hurtigere at navigere på P20 Lite, når der eksempelvis skal skiftes mellem forskellige applikationer.

Udover en mere effektiv telefon, så får brugeren også en smartphone med ansigtsgenkendelse, der kan låse telefonen op på 800 millisekunder, samt den nye FastCharge 2.0 opladningsteknologi, der reducerer opladningstiden med 30 procent. Hvis man eksempelvis oplader en helt død Huawei P20 Lite, så kan den på bare 30 minutter opnå en strømmængde på 43 procent.

Alt sammen en rigtig god pakke for pengene. 

ANNONCE
Huawei P20 Lite

Den nye model fås i Danmark i Klein Blue, Sakura Pink og Midnight Black.

Huawei P20 Lite kan erhverves til en vejledende udsalgspris på 2.799 kr.

Del

Seneste nyt

Annonce