Connery

Huawei P10 giver dig fuld valuta

Hvis du er på udkig efter en smartphone, hvor du får fuld valuta for alle dine penge, skal du kaste et blik på Huawei P10. Huawei har de senere år givet os flere forskellige smartphones, der alle har præsteret på et højt niveau. Prisen er overskuelig, og hvis du finder dig godt til rette med Android, er Huawei et særdeles godt bud på en telefon, hvor brugervenlighed, ydelse og design går op i en højere - og sjælden - enhed. Kritiske røster siger, at P10’eren ligner en iPhone, hvilket måske i højere grad er positivt end negativt. Læs med her, og bedøm selv, om Huawei P10 ikke er alle pengene værd. Og en smule til.

Tag billeder som aldrig før

Kameraet på Huawei P10 er udviklet i samarbejde med Leica, hvilket i sig selv bør være argument nok for et køb. Og når ret skal være ret, er der faktisk tale om to kameraer. Et monokromt kamera på 20 megapixel og et farvekamera med 12 megapixel. Disse to kameraer arbejder sammen, når du tager billeder, og sørger for at levere fotos med en utrolig klarhed og detaljerigdom. En meget fin ekstra feature er Huaweis portræt-mode, hvor billedet ved hjælp af avanceret 3D-teknologi får en større dybde og et ganske suverænt udtryk.

Huawei P10 har fart på

Hvis du gerne vil have fart på og er træt af en telefon, som ikke kan håndtere flere applikationer og programmer ad gangen, skal du kaste et blik på Huawei P10. Telefonens processor er en Hisilicon Kiron 960, der er produceret af Huawei selv. Hertil kan du lægge 4 GB ram, der arbejder ved siden af og giver dig ret meget power. Og der er naturligvis mulighed for at opgradere den interne lagerplads på 64 GB, som telefonen leveres med. Det giver dig rige muligheder for både at have plads til mange billeder og videoer samt have et væld af applikationer, uden at du går ned på lagerplads eller hastighed.

Lad P10’eren lynhurtigt op

Det er måske ikke så sexet at tale om batteriet i en smartphone, men du skal absolut ikke undervurdere den betydning, som både lade- og oppetid har for din oplevelse. Huawei P10 kommer med et 3.200 mAh batteri, som i flere tests har vist sig at holde strøm bedre end gennemsnittet. Men en meget mere interessant feature er, at du kan lade batteriet op meget hurtigt. Det er altså slut med at vente flere timer på, at telefonen er klar til brug. Det er et meget stort plus for forbrugeren og en detalje, der taler til Huawei P10’s klare fordel.

Med Androids brugerflade bestemmer du selv

Det er altid en smule specielt at gå i gang med at bruge Android. I særdeleshed hvis du har været vant til iOS. Android lader dig nemlig selv bestemme, hvordan du ønsker at din telefons brugerflade skal se ud. Og alene den frihed er en af grundene til, at Android er så populært. Huawei P10 leveres med Android 7.0 Nougat, hvor du både får sikkerhed og frihed. En kombination, der på alle måder er tiltalende og bestemt øger telefonens underholdningsværdi.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce