Huawei lancerer monster-smartphone med vilde specs
Huawei Mate 20 Pro går efter struben af Apple og Samsung
Under et presseevent i London, tirsdag eftermiddag, løftede Huawei sløret for deres næste high-end smartphone: Huawei Mate 20 Pro.
Huaweis Mate-serie har igennem årene været først med mange ting, blandt andet flere varianter af "super-lyn-opladning" og dedikerede processorer til AI-styring.
Huawei har gang på gang vist, at de er med helt i toppen af markedet, og der lægges da heller ingen skjul på, at den nye telefon går direkte i kødet på iPhone Xs Max og Samsung Galaxy Note 9.
Huawei Mate 20 Pro er udstyret med en 6.4” stor 2K kurvet OLED skærm.
I år introducerer Huawei et nyt “Iconic Four Point Design”, der ifølge Huaweis Consumer CEO Richard Yu, er inspireret af sportsbilers design. Centeret for dette design er Leica-kamereaet med tre kameraer og en blitz, der samles i et kvadratisk midterpunkt på telefonen.
Mate 20 Pro er første telefon udstyret med Kirin 980. Det første chipsæt med en Cortex-A76-kerneprocessorer, som er 76 procent mere kraftfuld end den forrige generation af kerneprocessorer. Chipsystemet indeholder også en Mali-G76 GPU og en Dual NPU (Neural Processing Unit).
Den kunstige intelligens sørger for en høj GPUydeevne, der blandt andet forbedrer spilleoplevelsen på smartphonen. Samtidig øges Dual NPU’ens kapacitet via den kunstige intelligens, melder Huawei.
Kæmpe-batterikapacitet, trådløs opladning og endnu hurtigere opladning
En anden af de store features ved Mate 20 Pro er det 4200 mAh store batteri, der understøtter Huaweis nye 40 Watt lader. Det betyder at ladettiden på telefonen kører med cirka 1% per 30 sekunders ladetid - og en 30 minutters opladning giver 70% på batteriet.
Samtidig understøtter Huawei nu - endelig - trådløs opladning, og det med en ladetid der er 70 % hurtigere end iPhone Xs Max.
Som en sidste lille krølle på halen i batterisnakken, kan telefonen bruges som trådløs powerbank for andre enheder, der understøtter trådløs opladning. Så kan man altså tale om energi-overskud.
Kameraet er stadig et kæmpe salgspunkt
Mate 20 Pro bygger videre på triple-lens kameraet fra den prisbelønnede P20 Pro der indtil nu har budt på markedets absolut bedste smartphone-kamera.
Det der er nyt her, er at kameraet blandt andet har en endnu mere kapabel vidvinkel-sensor og en forbedret makro-funktion, der kan tage tydelige billeder helt ned til en afstand på 2.5 centimeter.
Random take-aways fra præsentationen:
- Rammen på den nye Huawei Mate 20 Pro serie er kun halvt så bred som på iPhone Xs-serien.
- In-screen fingerprint, betyder at fingeraftrykket ikke skal have en dedikeret knap - hele den nederste tredjedel af skærmen kan aflæse fingeraftrykket.
- Mate 20 Pro er vand- og støvtæt til IP68 certificering.
- Telefonen har "Hyper Optical Pattern", en special overfladebehandlingen på bagsiden af telefonen, der giver bedre greb og ikke modtager nært så mange fingeraftryk, som sædvanlige glasbagsider.
Det var lige første omgang om den nye smartphone fra Huawei, men jeg vender selvfølgelig tilbage med en dybdegående test, inden for nærmeste fremtid. Det bliver interessant at se, om alle løfterne holder stik.
Huawei Mate 20 Pro - Specifikationer og pris
Display: 6.39'' AMOLED, 2K+ 3120*1440 pixels, 538 PPI
Chipset: Kirin 980
Processor: Octa-core 2*2.6GHz+2*1.92GHz+4*1.8GHz
RAM: 6GB
Lager: 128 GB + Nano-SD udvidelsesmulighed
Front Kamera: 24MP, F2.0 Aperture
Primært kamera: Tri-lens, Leica, 40MP+20MP+8MP, F1.8+F2.2+F2.4
Batteri:4200 mAh, Super Charge 2.0, 5V/2A, 9V/2A, 10V/4A MAX, 15W super wireless charger
Styresystem: Andriod 9.0+EMUI9.0
Farver: Black, Midnight Blue, Twilight
Dimensioner: 157.8mm*72.3mm*8.6mm
Vægt: 189g
SIM: Dual Nano SIM Slot
Vand- og støvtæt: IP68
Forbindelser: Type-C, USB 3.1, 802.11 a/b/g/n/ac, 2.4G/5G
Lys: Stereo, Dolby Atmos
Pris: 7.499,- kroner.