Connery

Huawei lancerer den anmelderroste P20 i Twilight-farve

Tendensen til at danskerne kun vil have sorte mobiler er ved at ændre sig

Den kinsesiske smartphone-producent Huawei rider på en bølge af succes pt. 

Ikke blot har de netop overhalet Apple, og er pt den næstbedst sælgende smartphoneproducent i verden, efter Samsung, de har også rigtigt godt fat i det danske marked. 

En del af succesen i dette halvår kan tilskrives den enormt roste Huawei P20-serie (Hvoraf undertegnede gav top-karakter til P20 Pro), og for at imødekomme efterspørgslen har de nu lanceret et nyt batch P20-telefoner.

"Vi har haft så stor efterspørgsel efter P20 Pro i Twilight, at vi har valgt at lancere P20 i den farve også. Normalt er farvefordelingen på de fleste solgte smartphones omkring 60 procent sort, 20 procent hvid og 20 procent farvede. Men med P20 Pro har billedet været helt anderledes. Vi har solgt markant flere farvede mobiler, end vi plejer." fortæller Senior Marketing Manager Marie Dam Feldborg. 

Altså lanceres Huawei P20 nu i den populære farveskiftende Twilight-variant, og samtidig får telefonen et nyt vejlende prismærke på 3.999,- kroner. Det er over 1000 kroner billigere end ved lanceringen, for få måneder siden. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce