Connery

HTC Touch Diamond

Er du ude efter en iPhone konkurrent, så bør du måske kigge nærmere her

Ud af års erfaring og viden om innovation, design og menneskers behov for mobil kommunikation og social interaktion har HTC slebet en juvel: Touch Diamond er et enestående statement om stil, størrelse og teknologisk formåen.

HTC Touch Diamond
HTC, global frontløber indenfor innovation og design af mobiltelefoner, afslører i dag en banebrydende ny telefon, HTC Touch Diamond - den nye generation af HTC's ikoniske design-familie Touch. Touch Diamond er kendetegnet ved sit enkle, stilrene design. Det er en kompakt mobil med enestående internet-funktioner og et fascinerende 3D touch-interface - TouchFLO 3D.

'I dag indleder vi en ny æra i mobiltelefonens udvikling. Det er en æra, hvor skønhed og format går hånd i hånd med kompromisløs innovation og bredbåndshastighed,' siger Peter Chou, president og CEO for HTC: 'HTC Touch Diamond gør det lige så let at søge på nettet og bruge web-programmer, som det er at ringe op'.

Touch i en ny dimension  
Med HTC Touch Diamond tager HTC et spring fremad i touch-navigation med det nyt 3D skærm-interface kaldet TouchFLO 3D. TouchFLO 3D giver animeret adgang til venner og kontakter, beskeder, mail, fotos, musik, vejret og meget mere og udvider brugerens muligheder for at styre og interagere med sin mobil.

Internet i fokus på Touch Diamond
Med Touch Diamond leverer HTC en komplet ny mobil internet-oplevelse. Touch Diamond kan gå på nettet med bredbåndshastigheder som HSDPA 7.2 Mbps og HSUPA. HTC arbejder fokuseret på at forbedre den mobile internet-oplevelse, og leverer derfor nu en ny tilpasset mobil webbrowser til Touch Diamond, så man kan opleve og navigere rundt på netsider, sådan som de er designet. Som led i denne net-oplevelse kan brugerne zoome og panorere på websider med én hånd og nemt se indhold, der er skabt til skærmen. Når enheden drejes roterer webside-perspektivet automatisk fra portræt- til landskabstilstand.

Touch Diamond har desuden en række specialudviklede internet-programmer. En YouTube-applikation gør det muligt at se en brugergenereret video-indhold og ved at kombinere Google Maps med den indbyggede GPS/A-GPS kan brugeren se kort og trafikdata på mobilen.

Stil og kommunikation
Touch Diamond er skabt til at ligge perfekt i brugerens hånd, og det stilfulde mix af kontrasterende designelementer i metal og unikke geometriske former tilfører ejerens personlige stil nye facetter. Skærmen på 2,8' har en opløsning, der nærmer sig print-kvalitet og gør både internetbrug og fotos til en smuk oplevelse. Det indbyggede kamera har optisk auto-fokus, der sikrer at fotos bliver klare og ensartede. Avanceret trådløs forbindelse og drejefølsom skærm er bare nogle få af de funktioner, der gør Touch Diamond-oplevelsen unik.

'Vi har det sidste år haft stor succes på det danske marked med vores Touch-familie, og vi har samtidig lært en del om, hvad mennesker i dag forventer af deres mobiltelefon. I Danmark, som i resten af Europa, kan vi se en eksplosion i efterspørgslen efter telefoner, der gør det muligt, at man kan bringe hele sit sociale liv med sig, og som man samtidig kan være stolt af at have fremme på mødebordet, på cafe-disken og i natklubben. Det er præcist de behov, vi går efter med Touch Diamond,' siger Peter Frølund, nordisk salgs- og marketingdirektør for HTC, og fortsætter, 'Nogle siger, at diamanter varer evigt, andre at de er pigens bedste ven. Touch Diamond er vores bud på en telefon, der bliver en del af ejerens identitet og personlige liv.'

Specifikationer for HTC Touch Diamond:
  • Størrelse: 102 x 51 x 11.33mm
  • Vægt: 110 g
  • Forbindelser: WCDMA / HSPA: 900/2100MHz. HSDPA 7.2 Mbps og HSUP
  • Operativsystem: Windows Mobile® 6.1 Professional
  • Display: 2,8-inch VGA touch screen
  • Kamera: 3,2 megapixel med videoopkald
  • Intern hukommelse: 4 GB Internal Storage, 256 MB flash, 192 MB RAM
  • Bluetooth: 2.0 med EDR
  • Trådløs: WiFi 802.11b/g
  • GPS: GPS/AGPS
  • Stik: HTC ExtUSBä (mini-USB og lydstik i ét; USB 2.0 højhastighed)
  • Batteri: 900 mAh
  • Taletid: GSM: op til 4 timer
  • Standby tid: GSM: op til 300 timer/100 timer med push email
  • Chipset: QualcommÒ MSM 7201Aä 528MHz

  • Pris og forhandlere
    HTC Touch Diamond forventes på markedet i Danmark i slutningen af juni, og kan købes gennem de fleste mobiloperatører samt uden abonnement i udvalgte butikker.

    Prisen forventes at blive omkring 1.499,00 - 1.999,00 kr. med abonnement og ca. 4.000,00 kr. uden abonnement.

    OM HTC
    HTC, der blev grundlagt i 1997, udvikler, producerer og sælger nyskabende smartphones og pocket-pc'er.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce