Connery

Hovmod står for fald - eller?

At turde have sin egen mening.

Janteloven stortrives i lille Danmark. Alle der bryder ud fra fælleskabets velplejede forhave for at realisere sine egne behov til fulde, straffes med sære blikke og socialistiske propagandasange om at hovmod står for fald.
Hovmod står for fald - eller?
Ja, jeg er sgu nok ramt af hovmod. Jeg ved, hvad jeg kan, hvad jeg vil, hvad jeg mener og ikke mindst hvad jeg er værd. Det er for mig ufravigelige facts, som man vel også kan påsætte et label med "STÆDIGHED" skrevet i ekstra stort format. Det er det, der gør mig til den jeg er. 

Dette er nok en sjælden set egenskab i dagens Danmark, hvor røvslikkeri og refereren til såkaldte eksperter hører til dagsordenen og selvstændigheden vantrives.

Hvorfor skal man danne sin egen mening, når alt hvad vi skal mene allerede er blæst op i medierne? Jeg havde den udsøgte fornøjelse, at sidde til bords til et mindre selskab, med en midaldrende kvinde, hvis liv koncentrerede sig om overskrifter fra aviserne og hvad værterne sagde i nyhederne aftenen inden.

Til kvindens forsvar skal da lyde en stor respekt for, at hun så præcist har formået at kopiere værtens udtalemåde, for at kunne lyde ekstra troværdig. Måden hvorpå hun ned til mindste komma har memoreret artiklers små referater - de sektioner i artikler der er skrevet med "fed skrift".

Den mere dybdegående research og personlige stillingtagen var der godt nok ikke tænkt over, men sikke en oplevelse det er, at se en kvinde tale som en rutineret nyhedsvært. Gik man hende lidt på klingen angående de emner hun talte om, så var det som at se djævelens ild i hendes øjne.

Mine forventninger om, at hun ville udbryde et rungende "Dræb den vantro", blev dog skudt i sænk med et tryk på hendes repeatknap, så jeg fik hele smøren igen. Hvis man så forsøgte at krydre samtalen med et lille pikant spørgsmål om, hvad hun personligt mente, så blev der svaret i "man bør", "man kan" osv.

Tag dig dog sammen kvinde - hvorfor løbe med en halv vind...?

Det kunne være blevet til stor morskab for selskabet at se hende udfolde sig, hvis det da ikke lige var fordi ca 90% af gæsterne fremviste stor kunnen med samme færdigheder som den midaldrende kvinde.

Jeg savner det selvstændige in
Info:
Når hovmod står fald - Salomons ordsprog 16,18: "Hovmod går forud for fald, overmod forud for snublen". Peder Syv 1,189 har: "Hovmod står for fald, spot og skade følger den"

Løbe med en halv vind - Videregive oplysninger, som man ikke har undersøgt ordentligt. En halv vind er egentlig en vind, der blæser vinkelret på et skibs kurs. At sejle for en halv vind kommer derfor oprindelig til at betyde 'at drive tilfældigt afsted uden ordentlig støtte af vinden'.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce