Connery

Housewarming

Chradser holdt housewarming, og det gik ikke stille for sig...

Chradser flyttede, og i den forbindelse skal man jo holde den obligatoriske housewarming. Og sikken et brag af en fest!

Slår man definationen op "housewarming" op i en engelsk ordbog, står der følgende:

House"warm'ing, n.

A feast or merry-making made by or for a family or business

firm on taking possession of a new house or premises.


Min defination af housewarming er som følgende:

Stop så mange mennesker så muligt ind i den nye lejlighed, giv dem mad og drikke, og så ellers bare give den gas til den fede dame synger!

For bare seks måneder siden havde jeg holdt en housewarming, da jeg befinder mig i et fremleje-helvede. Så jeg flytter altså ret ofte. Nogle ville sige, at jeg da ikke skal holde housewarming, før jeg har et fast sted, men det er jeg uenig i. Jo flere fester man kan holde desto bedre.

Så da jeg igen skulle flytte, denne gang til en 51 kvadratmeters med en veninde fra gymnasietiden, var det uundgåeligt, at der skulle holdes en housewarming. Der blev inviteret ca. 70 mennesker, hvoraf 42 sagde "ja tak"! Reglerne var simple - mød op kl. 18, maden var gratis, øl kostede 2 kr., og ellers var det bare at have det sjovt.

Efter de frådende madmonstre havde fortæret størstedelen, af det vi havde tilberedt, blev der virkelig fyret op for drikkeriet. Vi havde indkøbt 12 kasser øl á 24 stk. Dertil kom 8 flasker sprut og et par flasker vin. Samlet antal genstande = ca. 460.

Af de 42 der havde sagt ja, var der dukket 35 op. Fordeler man de 460 genstande på de fremmødte, bliver det til lidt over 13 genstande pr. mand. Det burde jo være rigeligt, især da nogle af dem jo var piger, og de drikker notorisk ikke ligeså meget som os andre svampe.
ANNONCE
Housewarming
Efter den første bund var lagt, smuttede jeg over på plejehjemmet, der ligger overfor mig og stjal... jeg mener lånte... en rullator. Og så skulle der holdes rullatorløb. Præmien var ligegyldig.

Reglerne er simple. Kør så åndssvagt som muligt 10 meter frem, bund en øl, kør rundt om den 10 gange og så tilbage til start. Altså den klassiske ølstafet - bare med gammelmandshandicap.

Jeg ved ikke hvem vinderen blev, men det var i hvert fald skide skægt. Og man kan få ufatteligt meget sjov ud af en rullator. Næste konkurrence: Af en eller anden grund havde jeg fået et glas med brockwurst i indflyttergave. Og en af mine kammerater mente, at vi nu skulle have en konkurrence, om hvem der kunne spise flest på tid. Hvad han ikke vidste var, at jeg går under navnet "Kværnen fra Nørrebro". Så det var ingen udfordring. Jeg ved ikke hvorfor man begynder at lave så mange underlige ting, når man bliver stiv, men det er jo meget sjov at tænke bagefter.

Her var der bare gået 30 minutter af festen...

Nu var folk også blevet tilpas stive til, at de begyndte at danse (min fætter valgte også at blotte sin penis for hele selskabet), og efter et par svedige numre begyndte nogle stykker at snave. Dem der ikke snavede drak noget mere, og pludselig begyndte det at se faretruende ud med ølbeholdningen. Og ganske rigtigt. Til sidst løb vi simpelthen tør for ALT. I et sidste raid tog folk alt vi havde i køleskabet, alle øl, alt sprut. Og ligeså sjovt, som folk siger de har de, ligeså forræderriske er de, når man løber tør. Pludselig ville folk i byen og kl. 2.15 blev de sidste smidt ud. Eller gik frivilligt.

Status: 8 timer var gået, 460 genstande var blevet drukket, alt var blevet spist og mit hjem var smadret.

Dagen derpå stod den selvfølgelig på pizza og cola, og efter et par dage fik vi da også ryddet op. Vi fik mange positive henvendelser, der sagde, at de var en af de bedste fester nogensinde. Og jeg kunne ikke være mere enig.

Jeg har lavet et lille galleri til jer. Det er på eget ansvar. Og hvis ikke I gider glo på mennesker I ikke kender drikke sig stive, så kan I bare skippe det!

Hvad er den fedeste fest du nogensinde har været til?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce