Connery

Hotel-anmeldelse: Go Hotel Ansgar

Et smut forbi det centrale convenience-hotel.

I vores næste kapitel af hotel-anmeldelser har vi taget turen til Hovedstaden, hvor der findes et utal af convenience-hoteller på godt og ondt - vi har kigget nærmere på Go Hotel Ansgar, som ligger en spytklat fra Københavns Hovedbanegård. Go Hotels er en række praktiske hotel-løsninger til gæster og turister, som bare skal bruge en hurtig, solid base til deres eventyr i København.

Fokusset er en nem og overskuelig vej til billige, prisvenlige overnatninger til de hurtige løsninger og korte ture - alt fra en forretningsrejse, et møde, der lige trak lidt for meget ud og turister, som er på forlænget weekend i det danske. Go Hotels har fire forskellige locationer rundt omkring i København, hvor i denne omgang har været et smut forbi Go Hotel Ansgar. Go Hotel Ansgar går som nævnt under konceptet convenience-hotel. Og måden det skal forstås på, er, at det ikke er hotellet, der er i fokus som oplevelse, men derimod hotellet som er et middel til at opnå et andet mål.

Og allerede der kan det godt få en lidt negativ klang - og bevares, der findes da også gyselige hoteller i landet, som går under det koncept. Men Go Hotel Ansgar er i den høje ende af convenience-skalaen, hvor hotellet er klassisk, værelserne er rene og funktionelle og hele konceptet kører på en billig løsning med det basale i hus. Det er et af de slags hoteller, hvor man kan være i fred og selve styre slagets gang. Der er dog personale til stede hele døgnet.

ANNONCE
Foto: Go Hotel Ansgar - Hotel-anmeldelse: Go Hotel Ansgar Foto: Go Hotel Ansgar

Go Hotel Ansgar er en genial base i forhold til placering. Det ligger få minutter fra Hovedbanegården, men selve placeringen er så genial, at den er placeret væk fra larm og bykaos. Det er faktisk ret imponerende med så roligt et hotel i forhold til den centrale placering - en lille lokation-genistreg der kommer lokale og turister til gode!

Selve hotellet er lokaliseret i en gammel bygning fra 1880’erne, hvor den moderne hotel-stil alligevel har bevaret lidt af det historiske i æstetikken. Værelserne findes i forskellige størrelser - ikke så meget fokus på god, bedre, bedst, men derimod hvad der passer til gæsten. Alt fra enkeltværelse til familieværelser, som kan bruges til alt fra spontan familieudflugt til storbytur med drengene.

Værelserne har de nødvendige remedier man skal bruge - bad, kaffefaciliteter og en god seng, og så er de renlige, minimalistisk designet og perfekt som en base til storbyferie. Det er meget simple stringente værelser, som ikke forsøger at være mere, end de er. De er skræddersyet til dig, der søger en billig løsning til en overnatning, hvor du blot skal bruge en stabil base til dine gøremål uden at gå på kompromis med kvaliteten.

ANNONCE
Foto: Go Hotel Ansgar - Hotel-anmeldelse: Go Hotel Ansgar Foto: Go Hotel Ansgar

Selve hotellet byder også på et fint lille morgenmad-setup, som har altid du lige skal bruge inden en dag videre i København - brød, frugt og pålæg samt et lækkert lille yoghurt-setup med diverse musli og yoghurt-varianter. Desuden har de også de klassiske æg, bacon og pølser i fokus samt muligheden for at nappe en lille tynd pandekage med en klat Nutella på farten.

Convinience-delen kommer også til udtryk på denne front, hvor der er selvbetjening på kaffemaskinen - både filterkaffe og to standere, som automatisk brygger din kaffe med et tryk på en tablet.

Overordnet set er Go Hotel Ansgar en fint lille convenience-hotel, som grundet som uhyre centrale og samtidig støjsvage placering er perfekt til de små getaways i storbyen, hvor overnatningen skal være billig, praktisk og uden dikkedarer. Et super udgangspunkt for en dag med sightseeing eller bare en simpel, budgetvenlig overnatning inden du skal tilbage til det jyske.

ANNONCE
Foto: Go Hotel Ansgar - Hotel-anmeldelse: Go Hotel Ansgar Foto: Go Hotel Ansgar
Go Hotel Ansgar

Hjemmeside

Del

Seneste nyt