Hollywood of Lies
Når Hollywood tager røven på dig
Det kan godt være at Hollywood pumper film ud på samlebånd, og det kan godt være de fleste film bliver produceret for underholdningens og pengenes skyld, men det hindrer vel stadigvæk ikke Hollywood i, gerne at måtte afspejle sandheden. Jeg har taget et kig på nogle af de løgne, rigtig mange Hollywoodfilm kaster i hovedet på os.
1) Lufthavnssikkerhed
Løgnen: Så længe din plan ikke er at bombe et fly eller andet terrorhalløj, så er det faktisk ret nemt at bryde igennem lufthavnssikkerheden. Især hvis det er fordi, at du skal erklære din kærlighe - så lader sikkerhedsfolkene dig gerne løbe igennem uden nogen problemer.
Løgnerne: Love Actually og ret mange andre romantiske komedier
Virkeligheden: Enhver der har været i en lufthavn ved hvor sindssygt meget sikkerhed man skal igennem, derfor vil ethvert forsøg på at løbe igennem sikkerheden blive straffet prompte, for tolderne og sikkerhedsfolkene er ligeglade med om du har romantiske intentioner.
2) Dårligt nyt fjerner dine evner til at holde ting i hånden
Løgnen: Modtagelsen af en dårlig nyhed vil med sikkerhed få dig til at tabe lige meget hvad du står med, ud af hånden. Faktisk kommer de dårlige nyheder oftest hvis du står med mobilen, en kop kaffe, en tallerken mad, eller hvad som helst som kan tabes og gå i stykker.Løgnerne: The Usual Suspects, Armageddon, etc.
Virkeligheden: Oftest vil du i virkeligheden slet ikke stå med ting i hænderne når du modtager dårlige nyheder, og hvis du gør, så taber du det heller ikke, for der findes altså ingen mekanisme i hjernen som automatisk får dig til at tabe ting, når du modtager dårlige nyheder.
3) Mænds ændring af personlighed
Løgnen: Ingen er perfekte, men hvis vores hovedperson er et rigtigt røvhul over for kvinder, så ændrer han automatisk personlighed og livsstil, hvis kvinden viser sig at være den rigtige for ham.Løgnerne: As Good As It Gets, Jerry Maguire, etc.
Virkeligheden: Chancen for at røvhullet overhovedet ville score damer er i forvejen usandsynlig lille. Hvis han alligevel scorer en dame, så er chancen for at det forhold holder i mere end en måned endnu mindre. Man kan godt ændre sig, men ikke alt kan ændres.
4) Tømmermænd
Løgnen: Selvom folk i film altid bliver voldsomt stive, så har de en fantastisk evne til ikke at have de vilde tømmermænd dagen efter. Vi kan se dem drikke 20 shots whiskey og dagen efter fejler de ikke andet end lidt søvn i øjnene og noget pjusket hår, oftest efterfulgt af sætningen: ”What happened last night?”Løgnerne: The Hangover, Knocked Up, American Pie, etc.
Virkeligheden: Tømmermænd i virkeligheden er en helt anden omgang. Hvis du virkelig har drukket igennem, så vil fosterstillingen klart være din foretrukne stilling i sengen, og der vil du blive liggende resten af dagen, men undtagelse af de gange du er nødt til at bevæge dig ud for at kramme toilettet. Dit behov for junkfood er maksimalt, og dit overskud til at få lavet noget konstruktivt vil være det modsatte.
5) Tøjstørrelser
Løgnen: Hvis man skal snige sig ind i fjendens hule, er den bedste måde at gøre det på ved at nedlægge en fjende og stjæle dennes tøj. Herefter vil tøjet passe dig perfekt, for i film bruger alle åbenbart samme størrelse tøj.Løgnerne: Star Wars, Indiana Jones and The Last Crusade, etc.
Virkeligheden: I virkeligheden findes tøj i utallige størrelser. Derfor skal du da være ualmindelig heldig for at nedlægge en person, hvis tøj du præcis kan passe.
6) Alkoholisme forsvinder i krisetid
Løgnen: Du er en patetisk lidende mand, som drikker dagen lang. Du er ynkelig, uden energi, men pludselig er nogen i nød, din familie, dine venner, dit land, din tidligere kæreste og pludselig kommer energien tilbage. Faktisk har du slet ikke lyst til overhovedet at drikke mere hvis nogen er i nød. Hvad skal vi overhovedet med AA og antabus?Løgnerne: Independence Day, Man on Fire, The Last Samurai, etc.
Virkeligheden: Vi må nok indse at alkoholikere nok aldrig bliver helte. Faktisk ville det nok blive endnu mere farligt hvis en alkoholiker skulle redde kvinden i nød eller affyre en pistol.
7) Regnvejr
Løgnen: Der er ikke noget bedre end at blive fanget ude i regnvejret, faktisk er det en rigtig god anledning til at begynde at kysse, synge, danse eller flygte fra et fængsel. Regn gør bare alting bedre.Løgnerne: Singin’ in the Rain, Spiderman, The Shawshank Redemption, etc.
Virkeligheden: Regn er vel noget af det værste vejr man kan blive fanget ude i. Ud over du bliver gennemblødt bliver du også kold og klam og vil egentlig helst hurtigt hjem i varmen. Regn er lort!
8) Mænd forklædt som kvinder
Løgnen: Den bedste forklædning man overhovedet kan tage, er forklædningen som en kvinde. Ingen vil kunne genkende dig, lige meget hvem du prøver at snyde.Løgnerne: Mrs. Doubtfire, White Chicks, Big Mommas House, etc.
Virkeligheden: Medmindre du er i Thailand, så kan det altså ikke være så svært at genkende en mand i kvindekostume. Der findes så mange mandlige træk, som bør afsløre hvilket køn man har med at gøre.
9) Nørder
Løgnen: Det er ikke det store problem at spotte hvem nørderne er. Store briller, kruset hår og gerne noget grimt tøj. Men vupti, der skal ikke meget til før nørden pludselig kan blive skolen hotteste pige. Faktisk skal hun bare få en ny frisure, skifte brillerne ud med kontaktlinser og få noget andet tøj.Løgnerne: She’s All That, Clueless, The House Bunny, etc.
Virkeligheden: Nej! Sådan fungerer der jo bare på ingen måde i virkeligheden. Nørder vil forblive nørder, med mindre man får foretaget en eller anden underlig operation. Men heldigvis findes der jo både drenge og piger som er nørder.
10) Mennesket vs. naturen
Løgnen: Menneskekroppen er fantastisk, faktisk så fantastisk at så længe du kan løbe nogenlunde hurtigt, så er det faktisk muligt at løbe fra diverse katastrofer. Mudderskred, laviner, vulkanudbrud, snestorme, ja faktisk næsten alt kan man løbe væk fra.Løgnerne: The Mummy Returns, The Day After Tomorrow, Dante’s Peak, etc.
Virkeligheden: Ja menneskekroppen er fantastisk, men på ingen måde så fantastisk, at det kan lade sige gøre at løbe væk fra diverse naturkatastrofer.