Højdepunkterne fra PlayStations E3 show
Masser af spilnyt og eksklusive titler
Spilmessen E3 er nu i fuld gang, og efter både Xbox og Ubisofts interessante presseafsløringer, kom turen i nat til PlayStation-lejren.
Sony holdte en stram linje i deres show, et show der på ingen måde bød på nyheder på hardwarefronten, men til gengæld kørte fuldt på, med fremvisninger af kommende titler på platformen.
I den opfølgende pressemeddelelse, kunne Sony løfte sløret for de seneste tal for deres konsoller:
- PlayStation 4 spillekonsol er i alt solgt i mere end 60,4 millioner eksemplarer til forbrugere verden over per 11. juni 2017
- PlayStation-økosystemet har mere end 70 millioner månedlige aktive brugere i verden i slutningen af marts 2017.
- PlayStation Plus har mere end 26,4 millioner betalende abonnenter verden over i slutningen af marts 2017.
- Aktive PS4-brugere verden over har brugt mere end 600 millioner timer i alt per uge på platformen i slutningen af marts 2017.
Det er tal, der understøtter og overstiger, de formodninger, der længe har løbet rundt i spilbranchen: PlayStation er ubestridt størst i den nuværende konsol-generation.
Der blev løftet slør for en række opsigtsvækkende nyheder, blandt andet i de eksklusive titler: Detroit, Horizon Zero Dawn: Frozen Wilds, og også præsenteret nyt materiale for de ventede titler: God of War, Spider-Man og Days Gone. Du kan se de mest opsigtsvækkende af nyhederne, i trailerne herunder - eller gense hele livestreamen, allernederst i artiklen.
Også PlayStation VR fik en række fine nyheder med på vejen. Blandt andet finder Skyrim vej til virtual reality, og det nye adventurespil Moss.
Desuden nyt i form af afsløring af Call of Duty: WW2 gameplay, Shadow of Colossus, Life is Strange: Before the Storm, Uncharted: The Lost Legacy, og meget mere.