Connery

Hitman

Spillefilms udgaven af det danske computerspil Hitman.

I rækken af computerspil, der bliver filmatiseret er turen nu kommet til det danske Play station spil Hitman. Og filmen er præcis som man kan forvente sig. Ligesom det var tilfældet med f.eks. Tomb Raider og Resident Evil osv. så er denne film også en straight forward, jævn action film. Der er intet nyt under solen. Den er ligesom filmens hovedperson charmeforladt og strippet for nogen form for personlighed.
ANNONCE
Hitman
Hitman handler om Agent 47. Han er klonet af nogle af verdens mest hårdkogte snigemordere og opfostret af et broderskab af munke. Hans formål med livet er at snigmyrde eventuelle onde mennesker. Agent 47 bliver hyret af et agentur til at snigmyrde en russisk politiker for penge.

Men noget går galt, det visers sig at været et set up, en politisk sammensværgelse og pludseligt har Agent 47 både Interpol og det russiske militær efter sig.

Agent 47 spilles af Timothy Olyphant, som nogle måske vil kunne huske fra Scream 2 eller måske bedre fra den seneste Die Hard film, Die Hard 4.0. Han gør det hæderligt, men jeg sad personligt og ønskede at de havde valgt en skuespiller, der udstrålede lidt mere maskulinitet. Jason Statham fra The Transporter, ville være et bedre, mere troværdigt valg, efter min mening.

Jeg kunne ikke lade være med at sidde der i biograf mørket og ønske at Jason Bourne eller James Bond ville komme og overtage for Agent 47. Nogen der kunne sparke noget ordentligt røv.
Det er svært at sætte en finger på præcis, hvad det er der er galt med denne film.Det er slet ikke fordi filmen er dårlig. Den er bare meget mainstream. Det er ligegyldig action, i den sidste ende. Der mangler noget format og noget hjerteblod. Personlighed ganske enkelt.

Der er dog én ting i filmen der ikke holder, nemlig danske Ulrich Thomsen. Hans patetiske sammenbidte skuespil er mere komisk end det er skræmmende. Endnu en gang har han tillagt sig en accent, denne gang russisk og det gør det ikke bedre. Han virker som om at ikke føler sig rigtig tilpas i de udenlandske film omgivelser. Ulrich Thomsen er efter min mening en ganske udmærket skuespiller, men han skal holde sig til danske film.
ANNONCE
Hitman
Kampscenerne og skudduellerne, som burde være filmens styrker, er okay flotte, men de kunne godt være strammet lidt op hist og her. Igen sider man og tænker: "Det har jeg set bedre før."

Men der er én rigtig god grund til at se denne film, nemlig den 28 årige Ukrainske model Olga Kurylenko.
Da dette jo nu er en drengerøvs hjemmeside, så er det vel tilladt at hylde denne skønhed lidt.

Olga Kurylenko spiller Nika Boronina, en super sexet kvinde, der er øjenvidne til Agent 47's attentat forsøg, på den russiske politiker. På mystisk vis ender Nika og Agent 47 op sammen, på henholdsvis flugt og jagt på de onde, hvor Agent 47 flere gange må redde hende fra de onde.
ANNONCE
Hitman
I starten spiller Nika kold overfor Agent 47, men lidt efter lidt falder for Agent 47 og det viser sig også til sidst at bag den iskolde facade, Agent 47 udstråler, gemmer der sig trods alt et hjerte.

Når filmen er slut sidder man tilbage med en flad fornemmelse. Man er ikke blevet fortalt en spændende historie, man er ikke blevet introduceret for nogle interessante karakterer og der er ikke nogle af action sekvenserne der er nyskabende på nogen måde, de fleste af dem virker faktisk som om de er stjålet fra nogle af John Woo's film.

Hitman er hjernedød, bragende action for drengerøve og spil nørder.

Det er påklædte babes, skuddueller i slowmotion og øredøvende eksplosioner.
Men når alt kommer til alt, er der ikke meget at komme efter.
 
 
Teknisk information:
Engelske titel: Hitman
Frankrig, USA, 2007
Instruktør: Xavier Gens.
Medv.: Timothy Olyphant, Dougray Scott, Olga Kurylenko og Ulrich Thomsen
Genre: Action, Thriller.
Billedformat: 2.35:1
Lyd: DTS
Længde: 92 min.
Premiere dato: 30. November 2007
Biodistributør: Twentieth Century Fox
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce