Historien om Kon-Tiki
Biograf-filmen har for nyligt fået danmarks-premiere - her får du hele historien bag.
D. 28. april 1947 blev Kon-Tiki-flåden skubbet ud fra havnen i byen Callao i Peru for at drive langs med Humboldt-strømmen. 101 dage senere, efter at have krydset 7000 km af Stillehavet, skyllede flåden i land på Raroia-revet langt inde i Polynesien.
Hvad fik nordmanden Thor Heyerdahl til at drage på denne farlige mission?
Thor Heyerdahl var kendt for at beskæftige sig med havbiologi og forskningsmæssige studier af tidligere generationers befolkning af øer og landskabe. Efter at have tilbragt en rum tid på den fransk-polynesiske ø, Fatu Hiva - hvor han studerede befolkningen, kulturen og ikke mindst deres plads i historien – skrev han en kæmpe afhandling, hvor han forsøger at bevise, at Polynesien blev befolket af indianerne fra Sydamerika og ikke fra befolkningen i Asien. På trods af nogle solide beviser og ikke mindst overbevisende teorier fik hans udsigelse ikke en varm velkomst, da meget kan beskrives på papir, men i praksis er det noget helt andet.
Hans teori gik i bund og grund ud på, at den sydamerikanske befolkning drev over Stillehavet på tømmerflåder lavet af balsai-træ, hvor der hverken blev anvendt søm, skruer eller ståltråd til konstruktionen - kun tovværk af hamp, bambusrør, bananblade og nogle få fyrretræsplanker. De var fuldstændig overladt til vinden og havets kræfter, men efter Heyerdahls teori skulle datidens befolkning have formået at rejse helt over til Polynesien på denne måde. Den negative respons lød blot på, at det muligvis lød godt på papir, men i praksis ville det være mere troværdigt.
Det tog Heyerdahl mere seriøst end forventet og besluttede sig simpelthen for at gøre kunsten efter og kaste sig ud på havet i en tømmerflåde. De havde masser af proviant: 200 kokosnødder, kartofler, frugt, rødder, dåsemad og feltrationer fra den amerikanske hær. 250 liter vand i bambusrør hængte under flåden, så det kan holde sig friskt.
Også hvad angår mandskabet, var Heyerdahl godt forberedt. Fire af de fem mænd i besætningen havde han kendt i mange år. Knut Haugland og Torstein Raaby var Heyerdahls kammerater i den norske modstandsbevægelse i 2. verdenskrig. Deres speciale var at betjene flådens radiosender – et hjælpemiddel, som Heyerdahl modstræbende havde indvilliget i at tage med. Disse to, styrmanden Erik Hesselberg og ingeniøren Herman Watzinger blev hånd-plukket af Heyerdahl selv, hvorimod svenskeren Bengt Danielsson meldte sig frivilligt. Han studerede indiansk kultur og havde mødt Heyerdahl i Peru.
