Connery

Highland Park lancerer deres ældste whisky til dato

Unik investering eller destilleriets bedste smagsoplevelse?

Highland Park har for nyligt kigget deres lager igennem og blæst støvet af en gammel, gammel sag i deres whisky-kælder.

Midt i det voldsomme landskab på Orkneyøerne har denne magiske whisky ligget og modnet i flere årtier.

Intet mindre end en 54-årig whisky bliver nu trukket frem i søgelyset - en whisky, som er skabt af Master Whisky Maker Gordon Motion.

Den kommer som forventet i et uhyre begrænset antal. 

Der bliver kun lanceret 225 flasker på verdensplan - hvoraf 4 af dem sniger sig til lille Danmark.

En 54-årig whisky slår hermed rekord som den ældste udgivelse nogensinde for Highland Park.

Senere på året kan destilleriet nemlig fejre 225-års jubilæum - et helt særligt tal, da det nemlig er antallet af flasker, som bliver lanceret i denne kollektion.

Vi snakker en whisky, som tilbage i 1968 blev lagt på 4 refill butts-fade og 6 refill hogsheads-fade.

40 år efter blev fadtyperne kombineret og hældt på europæiske first fill sherry butt-fade, hvor den sidste modning foregik. 

”Denne sjældne, 54 år gamle single malt scotch whisky er blevet næret gennem omhyggelig modning og harmonisering. Den har været under fremstilling næsten en fjerdedel af destilleriets levetid, og vi følte at det var en passende måde, at markere vores 225-års jubilæum på. At udgive en unik whisky, udviklet og fremstillet i hjertet af Orkney.” fortæller Highland Park Master Whisky Maker, Gordon Motion. 

Skotsk egetræ pryder æsken, som whiskyen sælges i, som nærmest får den til at ligne en skjule ædelsten eller stykke råt rav, der bare venter på at blive opdaget.

Herunder kan du se, hvad flasken byder på:

ANNONCE
Highland Park 54 YO

ABV: 46,9%

Indhold: 700 ml

Smagsnoter: Intens sød, rig og kompleks.

Farve: Naturlig faddrevet farve i en dyb efterårsnuance.

Aroma: Eksotisk litchi, kamfer, eg og delikat tørv-noter.

Smag: Varme krydderier som stødt spidskommen, korianderfrø, sommerrose og jasmin med et strejf af kiwi og pistacie.

Finish: Sød og krydret i sin afslutning med træagtige noter som giver plads til dvælende, sød bukkehorn og lyngholdig tørverøg.

Vejledende pris: 339.000 kr.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce