Hidsig harddisk: Samsungs nye SSD er vanvittig hurtig
Samsung SSD 980 Pro tager PCIe 4.0 til sit bedste potentiale
Skal du have en vild gamercomputer? Som i en sag der indlæser spillene afsindigt hurtigt - og gerne bedre end de kommmende next-gen konsoller fra PlayStation og Xbox? Så er der mange ting der skal gå op i en højere enhed - men et effektivt SSD-lager kommer man ikke udenom.
Med Samsungs nye SSD 980 Pro V-NAND drev, er der seriøs hastighed at komme efter - og det er godt nyt for både gamere og professionelle kunder.
Med en direkte opkobling på bundkortets PCI-e slot, kan den nye harddisk nemlig klare sekventielle læse- og skrivehastigheder på henholdsvis 7.000 MB/s og 5.000 MB/s. Altså bare lige en god håndfuld gigabytes i sekundet.
Samsung har udviklet "drevet" til at levere det fulde potentiale i PCIe 4.0 teknologien, det er vildt.
980 Pro er dobbelt så hurtigt som PCIe 3.0 SSD og op til 12.7 gange hurtigere end en konventionel SATA-forbundet SSD harddisk.
Pris og tilgængelighed
Samsungs SSD 980 PRO vil være i butikkerne fra midten af oktober og kommer først i størrelserne 1TB, 500GB og 250GB. 2 TB-modellen vil være tilgængelig i slutningen af 2020. Den vejledende pris for 980 PRO er DKK 1.899 for 1 TB, DKK 1.299 for 500 GB og DKK 799 for 250 GB.
Mere information om 980 Pro er tilgængelig på Samsung.com/SSD