Connery

Herremoden anno 2020 - Hvad er in?

Vi har kigget i spåkuglen og fået et indblik i, hvad der kunne blive dominerende inden for herremoden i 2020.

Modebilledet er hele tiden i bevægelse, og det er kun et spørgsmål om tid, før næste trend eller tendens gør sit indtog på de internationale catwalks - eller Instagram. Det er nemlig ikke kun længere store modehuse, som dikterer herremoden. Tværtimod. Det er efterhånden også verdensomspændende stjerner som Kanye West, Tom Hardy, Pharrell Williams, Harry Styles, Conor McGregor og Jaden Smith, der alle har positioneret sig som store fashion-ikoner.

Er du på udkig efter nyeste trends inden for herremode, og vil du gerne vide, hvad der både er in lige nu, og hvad der sandsynligvis bliver in i 2020? I så fald skal du læse med her. Vi har kigget i spåkuglen og fået et indblik i, hvad der kunne blive dominerende inden for herremoden i 2020.

Outdoor-looket og back-to-nature-temaet præger billedet

I 2019 har outdoor-looket og athleisure-trenden i den grad præget modebilledet med løsere samt mere komfortabelt og funktionelt tøj. De naturlige elementer og jordbundne farver som grøn, brun og beige er frontløbere, og det bliver de også ved med at være ind i det nye år. Er du altså på udkig efter et par nye, fede bukser, en smart T-shirt eller en lækker herreskjorte, skal du gå efter naturfarver, hvis du gerne vil klæde dig moderigtigt og up-to-date. Det hele behøver langt fra være sort i sort, eventuelt med et twist af hvid eller blå, og det vil modebilledet i 2020 også bære præg af.

Løft dit look til nye højder med fede accessories

Accessories har i mange år domineret det feminine modebillede i form af ure, smykker, tasker, hatte, tørklæder og meget, meget mere. I 2019 begyndte de dog i den grad at præge herremoden endnu mere, og vi håber, det er en tendens, der er kommet for at blive. Med accessories kan du nemlig løfte dit look til et nyt niveau, strømline det eller tilføje det endnu mere personlighed. Især tasker til herrer og store ure har præget modebilledet, og det gælder både de smarte bumbags og de populære, chunky ure, der gør sig bemærket på håndledet. Med accessories som f.eks. ure kan du nemt tilføre dit look kant eller mere elegance, uden det behøver koste en formue. Du kan eksempelvis tage et kig på disse billige ure med dag til dag levering.

Mix and match mønstre, farver og stilarter

Selvom stilen i det meste af 2019 har været naturpræget og haft et mere afslappet præg, er der ikke noget, der står i vejen for at mikse og matche mønstre, farver og stilarter. Faktisk er herremoden ret mangfoldig lige nu, og derfor kan du stort set iklæde dig, hvad du føler for. Kombiner gerne farver og mønstre for at give dit look mere kant og gøre det mere iøjnefaldende. Jo mere mix and match, desto bedre! Skakternet print har også oplevet en genfødsel i modebilledet, og med dette print følger naturligvis også den velkendte og populære skovmandsskjorte eller de elegante jakkesæt med tern. Mode er ikke længere blot en praktisk foranstaltning, men derimod også noget hvormed du kan udtrykke din personlighed.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce