Connery

Herremiddag på grillen

Får du drengene på besøg til omgang grill så er opskriften på en let middag til drengene!

Herremiddag på grillen
Det er mandag den. 28 juni og jeg syntes ikke vi har set skyggen af sommeren. Jeg er ellers typen der er til rosevin på terrassen, gode bøffer på grillen og fodbold i haven med drengene. Det har dog ikke været muligt endnu, men jeg er fortrøstningsfuld... meget fortrøstningsfuld endda! så her følger en artikel serie på 4 gode grillaftener med mad, vin, tilbehør og hele moletjavsen.

Vi har en årlig tilbagevendende begivenhed med drengene hvor vi mødes i vores sommerhus, spiller bold i haven griller herremad og laver natteløb. Ellers sagt på alment dansk spiser god mad og bliver fulde. Her er lidt gode råd til en stabil herremiddag.

Forret: Lav en bakkefuld italienske Bruchetta"s, godt med krydderier der sætter gang i systemet og brød der lægger en god bund for den senere indtagelse af alkohol. Bruchetta laves som følger: Tykker skiver god Ciabatta (italiensk durumbrød) vendes på en pande, grill eller brødrister. Bruger man panden skal denne have godt med olivenolie (brød suger) og bruger man grillen skal olivenolien på brødet og bruger man brødristeren skal olien på 30 sek. Før de er færdige. Når brødet er ristet gnides den sprøde side med et halvt fed hvidløg og stilles til side. Fyldet på brødet laves af friskhakkede tomater hvorfra skindet er fjernet. (man ligger et snit i toppen af tomaten og lader denne ligge i kogende vand i 20 sek. Derefter kan man pille skindet af) hakket rødløg, hvidløg og grøn peber. Løgene hakkes og svitses i lidt olivenolie sammen med hakkede hvidløg, salt og peber. Når løgene er klare tilsættes lidt chili efter behov og basilikum. Til sidst skal de hakkede tomater i og den overskydende væde koges væk så man til slut har en homogen masse. Hele herligheden smøres ud over brødet og toppes af (pyntes) med frisk basilikum og måske noget frisk chili. Og viola! Så er der forret!
ANNONCE
Herremiddag på grillen
Til forretten er det anbefalelsesværdigt med en god rose vin eller en iskold mexicansk øl. Jeg vil anbefale en rosevin for at holde en god stil. En Tavel som er rosevinens konge eller måske en god flaske italiensk frizzante (mousserende). Vinen skal gerne serveres lidt under hvidvins temperatur (5-8 grader)

Hovedretten skal også være lige til at gå til og gerne noget med lidt gods i! Køb en hel svinemørbrad pr. 2 pers. Puds den af (fjerne sener og fedt) og flæk den på midten uden at skære den helt igennem. Det nu flade stykke kød bankes mere fladt med håndfladen og smøres med pesto (kan laves selv af parmesan, basilikum, pinjekerner, olivenolie, salt og peber eller købes færdigt). Mørbraden rulles og bindes sammen med ufarvet bomuldssnøre (kødsnor)og ligges til side. Kartofler koges og skæres i både blandes med timian, olivenolie salt og peber og pakkes sølvpapirspakker 1 portion = 1 pakke. Tilbehør: Rødløg, grøn peber og championer skæres i fornuftige stykker og påsættes grillspyd (husk at ligge træspyd i vand et par timer før brug så der ikke går ild i dem) Kødet smides på grillen og sølvpapirspakkerne smides ind i gløderne. Kødet skal have cirka 20 min i alt eller til der kommer klar saft ud hvis man trykker på det. Når kødet er færdigt pakkes det ind i sølvpapir og under et viskestykke forlige at trække 5 - 10 min. i den tid grilles grøntsagsspydene og så er det klart til servering.
ANNONCE
Herremiddag på grillen
Til hovedretten vil jeg anbefale en amaroe valpolicella. Fremragende fyldig italiensk rødvin der passer perfekt til dette måltid! Dekanter den (hæld den på karaffel) og server lige under stuetemperatur (15-18 grader)

Dessert skal der til og denne her er et sikkert hit både hos drengene og som score-dessert!

Ferskner, figner, blommer, æbler og abrikoser halveres og befris for sten eller kerner.Grilles kort til de tager farve og serveres med vanilieis! Klasse.
ANNONCE
Del

Seneste nyt