Here's Abby: The Last of Us spiller på alle de frygtelige ting, som gamere genkender fra spillet, i første trailer
Så er den her - den første rigtige teaser-trailer til The Last of Us sæson 2, og hvis du troede, at sæson 1 var en hård runde, så kan du godt spænde sikkerhedsbæltet.
For ligesom i spillets efterfølger, The Last of Us Part II, er der ingen nåde for seerne, når MAX slipper Ellie, Joel - og ikke mindst Abby - løs i en verden, der gør det klart, at ingen handlinger er uden konsekvenser.
HBO har valgt at frigive den første teaser i anledning af The Last of Us Day, også kendt som Outbreak Day - den 26. september, hvor det hele startede med Cordyceps-udbruddet. En dag, der både i spillet og serien markerer kaos og uigenkaldeligt tab. Hvis du allerede har spillet dig igennem den emococktail af hævn, sorg og moral, ved du, hvad du kan forvente.
Teaser: The Last of Us sæson 2
?si=hXHxigfS33itSi2eTraileren er kort, men formår alligevel at vække alle de følelser, der gjorde The Last of Us Part II til en polariserende og uforglemmelig oplevelse.
Abby, spillets mest kontroversielle karakter, får sit første reelle spotlight her. De af jer, der har spillet spillet, husker tydeligt, hvordan skiftet mellem Ellie og Abby tvang os til at stille stille spørgsmål omkring temaet hævn - en tematik, traileren også lægger op til i sæson 2.
Glimtene i traileren af Ellie, Joel, Dina og Jesse føles som et throwback til de mere intime, men stadig ødelæggende øjeblikke fra spillet. Vi ved, at relationerne her bliver testet til det yderste, præcis som vi så det i Part II. Traileren formår at lægge kimen til de store konflikter - både dem mellem karaktererne og den indre konflikt, som seerne, præcis som spillerne før dem, vil blive konfronteret med.
Den nye sæson af The Last Us kommer til streaming i 2025