Her er Toyota GR Yaris
Hidsig Yaris er klar til start i løbet af 2020
Toyota har længe teaset den nye GR Yaris, og nu er det officielt: En GAZOO Racing udviklet vogn, der har firehjulstræk, og en lille 1.6 liters turbomotor med 261 hestekræfter, at lege med!
Den lille lette hatchback vejer blot 1280 kilo, og det giver en kraftfordeling med blot 4.9 kilo per hestekraft.
Det giver i samme omgang en acceleration fra 0-100 km/t på 5.5 sekunder.
GR Yaris
WRC aspirationer
GR Yaris er udviklet af Gazoo Razing, og Toyota har da også planer om at sende den nye bil med i World Rally Championship. Det betyder at der har været stor fokus på aerodynamik, vægtfordeling og letvægtsmaterialer.
Vilen har fået en lavere taglinje, 1.6 motoren er placeret tættere med bilens midtpunkt og batteriet er blevet smidt om i bagagerummet. Karossen er konstrueret af kulfiber og aluminium - alt sammen, for at gøre bilen mere race-venlig.
GR Yaris hjælpes på vejen af et nyudviklet GR-FOUR firehjulstræk, der er designet til at optimere kraftfordelingen til hvert enkelt hjul. Her kan man selv styre kraftfordelingen, og i normalmode bliver det en 60/40 balance med favør til fronten, mens sportmode favoriserer baghjulene i en 30:70 fordeling - og skal man ud og give den seriøs gas på en bane er det 50:50 med trackmode.
Bilen lanceres i 2. halvår af 2020.